VIDEO: Sådan arbejder badmintonspillerens muskler

Lynhurtig, let-på-tå og smidig som bare pokker.

Det ser nærmest legende let ud, når badmintonspilleren bevæger sig rundt på banen.

Selv den danske OL-bronzevinder Viktor Axelsen kan smyge sine knap to meter ud i alle banens afkroge uden at se synderligt besværet ud.

Men hans krop knokler på højtryk, for badminton stiller store krav til fysikken. Musklerne arbejder hele tiden i korte, såkaldte ex- og koncentriske faser - også kaldet stretch-shortening cycles (SSC).

Og skal han undgå skader, skal de kraftfulde SSC-bevægelser trænes igen og igen og….

Små, hurtige ryk giver skader

Mange af os kender nok (eller har hørt om) en motionist, der ikke lige har været vant til at spille eksempelvis badminton og derfor er kommet galt afsted på banen.

En sprængt akillessene er en af klassikerne. Det skyldes, at senen ikke er vant til at skulle klare den store belastning, det giver, når den skal bære hele spillerens kropsvægt i små hurtige i ryk - og så kan uheldet altså være ude, forklarer Henrik Sørensen, der er lektor i idræt ved Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet.

Ben og baller arbejder hårdest

Selvom mange glade motionister især oplever at få ondt i underarmen, hvis de kaster sig mere eller mindre uøvede ud i et slag badminton, er det altså primært ben og baller, der arbejder hårdt under kampen.

På forsiden af låret sidder musklen med det nærmest eventyr-klingende, danske navn: Den firehovede knæstrækker og på bagsiden af hoften (altså ballen): Den store sædemuskel.

Det er disse to, store muskler, der især arbejder, når badmintonspilleren skal frem til nettet og hurtigt tilbage på midten af banen igen. Først ved at forlænge musklen og bremse fremad-bevægelsen (excentrisk arbejde) for derefter at forkorte musklen og sætte fart på bevægelsen tilbage på banen (koncentrisk arbejde).

Når spilleren bevæger sig hurtigt tilbage på banen for at hente en lang bold og derefter frem til midten igen, er det musklerne i læggen (flyndermusklen og den tohovede lægmuskel), der arbejder først excentrisk og så koncentrisk.

Teknik vigtigere end styrke

I overkroppen bruger badmintonspilleren den store skuldermuskel og den store brystmuskel, når armen skal accelereres med fuld kraft (smash), men triceps sørger for at strække albuen.

Også mavemusklerne, de skrå bugmuskler, kommer i spil, når overkroppen roterer.

- Men sammenlignet med eksempelvis en kuglestøder behøver badmintonspillere ikke have super stærke muskler i overkroppen for at kunne cleare og smashe hårdt - teknikken er langt vigtigere, siger Henrik Sørensen.