Få mennesker kan prale af at have skudt historien i en afgørende ny retning, men en af dem, der kan, er den amerikanske whistleblower Edward Snowden, For lidt over et år siden afslørede han, at den amerikanske spiontjeneste NSA overvåger stort set alle ikke-amerikaneres private data på nettet, og tilmed arbejder sammen med alverdens efterretningstjenester om overvågningen.
Nu giver han et af sine hidtil mest omfattende interviews med magasinet Wired - et interview, der kan læses i sin helhed her.
Snowden fik for nylig forlænget sit asyl i Rusland, hvor han har boet i snart et år, efter at have fået afslag på asyl i flere lande. Her lever han angiveligt et simpelt liv uden store armbevægelser, og under konstant overvågning.
Det lange og meget omfattende interview indeholder få nye afsløringer af NSA-overvågningen, men giver dog et billede af Snowdens tanker omkring sin rolle som manden, der sprang den største bombe i internettets historie. Og så giver interviewet et unikt indblik i det sikkerhedsopbud, der i dag omgiver amerikaneren.
'...Nu arbejder jeg for folket'
- Jeg arbejde engang for regeringen. Nu arbejder jeg for offentligheden. Teknologi er det mest lighedsskabende i menneskets historie [...]. Vores generation står overfor en tid, hvor regeringer i hele verden stiller spørgsmålstegn ved, om de kan stole på, at vi kan håndtere teknologiens magt [...] og mens jeg ikke har svar på spørgsmålet, ved jeg dog, at det ikke bør være regeringerne, der træffer dette valg. Det bør vi selv, siger Edward Snowden blandt andet i interviewet.
Bomben sprang i juni for et år siden, da britiske The Guardian og amerikanske Washington Post begge kunne offentliggøre, at den amerikanske spiontjeneste NSA havde sine fangarme dybt inde i de data, vi hver dag afgiver til selskaber som Google, Facebook, Apple og mange andre. Afsløringerne var baseret på NSA-dokumenter, som Snowden havde taget med sig fra sin arbejdsplads hos en underleverandør til den amerikanske spiontjeneste.
Fintmasket net hvor alt suges op
Dokumenterne afslørede, at den amerikanske spiontjeneste i årevis havde spundet et fintmasket net omkring al den information, der løber gennem nettet. Et net, der viste sig så omfattende, at afsløringer, baseret på Snowdens lækkede dokumenter fortsatte i næsten et år efter den første historie. NSA samler, ifølge Snowden-dokumenterne, ikke bare data direkte fra de store internetselskabers servere, men overvåger også data fra helt almindelige menneskers mobiltelefoner, mailkonti og liv, via et hidtil uset arsenal af forskellige spionværktøjer.
Det er data, der gemmes i store datacentre, hvor NSA, ifølge Snowden, opererer med en idé om at indsamle så meget data som overhovedet muligt, for at være at sikker på at få fat i nålen i høstakken.
Selv om interviewet rummer få, kontante nyheder, er der dog enkelte nye ting, der dukker op til overfladen. Blandt andet fortæller Snowden, at han bevidst efterlod sig spor i NSAs interne systemer, så NSA efterfølgende ville kunne finde ud af, hvad han havde taget.
Skulle ikke tro at det var spionage
Det gjorde han blandt andet for at NSA skulle kunne se, at han ikke havde til hensigt at spionere for en fremmed magt, men alene ønskede at lade offentligheden få indblik i overvågningen.
Overdrivelsen i senere udtalelser fra NSA om omfanget af Snowdens tyveri viser, ifølge ham selv, at NSA ikke har opdaget disse spor, og fortsat slet ikke ved, hvor meget han tog med ud.
Snowden afslører også eksistensen af et system med navnet Monstermind, der sætter USA i stand til automatisk at forhindre og svare igen, hvis USAs systemer udsættes for cyberangreb - altså en slags automatisk, digitalt missilforsvar. Sådanne angreb kan i en stærkt digitaliseret verden være ødelæggende, hvis de rammer et atomkraftværk eller et lands finansielle systemer.
Monstermind skulle blandt andet overvåge trafikmønste for at opdage et kommende angreb - men for at gøre det, er NSA nødt til at overvåge al trafik, hele tiden. De automatiske gengældelsesangreb er ifølge Snowden problematiske, fordi dygtige angribere ved, hvordan de får det til at se ud som om, de sidder et helt andet sted.
Lagde Syrien ned
Han hævder også, at det faktisk var NSA, der var skyld i, at Syriens forbindelser til nettet i resten af verden forsvandt under uroligheder i 2012. Det var dog et uheld, der var en konsekvens af et mislykket forsøg på at spionere mod landet, og hvor NSA-folkene efterfølgende jokede med, at de bare kunne skyde skylden på Israel, hvis de blev opdaget.
Intervieweren fra Wired er selv tidligere NSA-ansat og har også selv tidligere været whistleblower i en anden sag om NSA. I den lange artikel glider Snowden elegant af på et spørgsmål om, hvorvidt der er flere afsløringer på vej.
Sagen om overvågningen har også danske udløbere, fordi NSA angiveligt tapper datakabler, der løber inden for vores grænser. Samtidig har Snowden, under en EU-høring tidligere brugt Danmark som et - måske teoretisk - eksempel på, hvordan NSA sammen med lokale spiontjenester bøjer reglerne for at kunne overvåge mere.