Den 12. april er udråbt til international dag for bemandet rumfart af FN. Netop denne dato markerer nemlig to af de største milepæle i den bemandede rumfarts historie:
I 1961 blev den russiske kosmonaut Juri Gagarin, det første menneske i rummet. Præcis 20 år senere lettede NASA's første bemandede rumfærge.
Begge bedrifter var resultater af kæmpe forskningsprojekter, konkurrencepræget vovemod ikke mindst milliarder af dollars og rubler fra henholdsvis den amerikanske og sovjetiske stat.
Private driver udviklingen frem
De seneste år har også budt på store fremskridt inden for rumfarten, hvor vi blandt andet har haft de første rumturister.
Men til forskel fra milepælene i det 20. århundrede og er det nu især private selskaber og ikke statslige rumfartsorganisationer, der driver udviklingen frem.
Også de kommende årtier vil byde på historiske bedrifter i rummet, hvis det står til den private rumfartsindustri.
Derfor kommer her en oversigt, over nogle af de mest ambitiøse projekter for bemandet rumfart.
Månen tur-retur
Ikke siden Apollo 17 lettede i 1972, har der været mennesker på Månen. Men det vil firmaet Golden Spike lave om på. Selskabet planlægger sende fartøjer med to mennesker ombord til Månen allerede i 2020.
Der er erfarne folk i spidsen for Golden Spike. Direktøren er Alan Stern, der tidligere var direktør for NASA's rumforskningsprogram. Bestyrelsesformanden, Gerry Griffin, er tidligere flyveleder for NASA's Apollo-missioner.
Golden Spike vil tilbyde sine månerejser til stater uden deres eget rumfartsagentur, virksomheder og privatpersoner, der vil have deres livs oplevelse.
Prisen for en returbillet til Månen bliver cirka ni milliarder kroner. Hvilket ifølge Alan Stern er en yderst rimelig pris.
Selskabet udvikler sine egne rumdragter og landingsfartøj, men for at holde omkostninger nede skal raketterne købes fra et andet firma.
En tankstation i rummet
Kiloprisen for at sende en rumraket af sted er meget høj: Cirka 55.0000 kroner per kilo, der skal i kredsløb om Jorden. Og en stor del af vægten udgøres af brændstof.
Men hvis man kunne tanke brændstof i rummet, ville man kunne nøjes med langt mindre og lettere fartøjer, og dermed skære betragteligt i omkostningerne.
Og det vil Shackleton Energy Company gøre muligt, ved at lave tankstationer i kredsløb om Jorden, hvor f.eks. NASA's fartøjer kan hente brændstof inden den videre rejse til Månen eller ud i solsystemet.
Undersøgelser har vist, at kratere på Månens Sydpol indeholder store mængder vand i form af is. Den is kan skilles til flydende brint og flydende ilt, der kan bruges som raketbrændstof.
Shackelton Energy Companys planlægger at etablere med anlæg på Månen med både astronauter og robotter, der skal lave brændstoffet og transportere det til tankstationer i kredsløb om Jorden.
Hvis finansering falder på plads i år, skal de første robotter sendes til månen allerede i 2014 og månebasen været endeligt etableret i 2020.
En elevator til rummet
Der findes blilligere alternativer til store raketmotorer, når grej og mennesker sendes i kredsløb om Jorden.
Det mener selskabet Liftport Group, der arbejder på at udvikle en rumelevator.
Rumelevator er i bund og grund et kabel mellem landjorden og en satellit, der holder kablet strakt. På kablet sidder en såkaldt 'robot-kravler', der kan suse op og ned af kablet med et tilkoblet fartøj.
Rumelevatoren var oprindelige under udvikling hos NASA. Men rumfærgen Clolumbia forulykkede i 2003, blev der flyttet rundt på midlerne i NASA's og projeket med rumelevatoren blev nedlagt. Men en forsker fra NASA, Michael Laine, genoptog projektet i privat regi og stiftede Liftport Group.
I følge Michael Laine kan det tage 20-25 år før teknologien er endeligt moden til en jord-rum-elevator. Der findes f.eks. endnu ikke et materiale, der er stærkt nok til at lave kablet.
80.000 mennesker på Mars
Firmaet Space X har allerede vist sig som et seriøst foretagende, hvis Falcon-raketter og Dragon-fartøjer allerede fragter udstyr og forsyninger til den internationale rumstation, ISS. Og om få år skal de også sende astronauter dertil.
Men ambitionerne stopper ikke ved her. Space X' s direktør og stifter, Elon Musk, fortalte efteråret i 2012, at han planlægger at etablere en koloni på Mars i løbet af de næste 20 år, der på lang sigt skal vokse til et indbyggertal på 80.000 mennesker. Her skal rumnybyggerne bo under store kupler med en kunstig atmosfære, hvor der også kan dyrkes planter.
Billetprisen på sådan en rejse skal være cirka 3 millioner kroner per person. For at den relativt lave pris skal blive mulig, kræver det blandt andet fartøjerne kan gebruges til flere ture. Space X' Grasshopper-raket, der blev testet i marts i år, er første skridt i den udvikling.