Kontroversiel taxa-tjeneste ville tilsvine journalister

Efter massevis af kritiske historier foreslog en topchef fra den kontroversielle taxatjeneste Uber at nedsætte et hold, der skal grave snask frem om journalister. Han måtte senere beklage.

Ubers har mødt modstand i mange lande, og nu foreslår en topchef at gå efter journalisterne personligt. (Foto: © Uber)

Historier om manglende tilladelser, underbetaling, fravær af de rette forsikringer og unfair konkurrence har den seneste tid været hverdagskost for den kontroversielle taxa-tjeneste Uber, der er blevet mødt af strid modvind i både hjemlandet USA og i mange af de europæiske lande, som tjenesten er åbnet i.

Det fik mandag en topchef til at foreslå en utraditionel metode, der skal forbedre tjenestens image: gå personligt efter journalister, der skriver kritiske historier.

Uber er en app-baseret tjeneste, hvor private bilister kan tilmelde sig og køre taxakørsel i egne biler, hvilket ofte sker betydeligt under markedsprisen for taxakørsel. I flere lande, blandt andet Tyskland, har modviljen mod Uber været stor, blandt andet fordi Uber ikke i tilstrækkelig grad har sikret sig at chaufførerne har forsikringerne og sikkerheden i orden, hævdes det.

Privat middagsarrangement hvor pressen var med

Ordene faldt til et officielt middagsarrangement, hvor mediefolk også var tilstede, herunder en journalist fra mediet Buzzfeed, der valgte at skrive historien om underdirektøren i Uber, Emil Michaels kommentarer.

Emil Michael foreslår således helt åbent, at Uber kunne bruge en million dollars på at hyre fire researchere og fire journalister, som skulle grave i kritiske journalisters private forhold og familieforhold. Især nævnte Emil Michael en kritisk journalist fra webmediet PandoDaily, der er kendt for sit kritiske blik på selskaberne i Silicon Valley.

Da historien om Emil Michaels utraditionelle PR-strategi nåede ud i offentligheden, udsendte Uber en officiel erklæring om, at hans ord ikke repræsenterer Ubers holdninger.

- Bemærkningerne faldt til en privat middag, og er født ud af frustrationer under en uformel debat over hvad jeg mener er sensationssøgende mediedækning af en virksomhed, jeg er stolt af. [...] De var forkerte uanset årsagen, og jeg fortryder dem, siger Emil Michael i pressemeddelelsen. Han har også beklaget på Twitter.

Goldman Sachs og Google har investeret

Flere store kapitalfonde, blandt andet Google Ventures og Goldman Sachs, har investeret massivt i Uber-appen, der løbende starter op i flere og flere lande. I Danmark findes tjenesten ikke endnu, omend Uber har en udviklingsafdeling i Århus. Tjenesten findes dog både i Hamborg og Gøteborg.

Uber vurderes til at være pænt over 100 mia. kroner værd, skulle Uber vælge at lade sig børsnotere.

Mange steder i Europa har den organiserede taxabranche mødt Uber med voldsomme protester og pointeret, at Uber konkurrerer på ulige vilkår, fordi Ubers chauffører ikke skal overholde de stramme regler om uddannelse, forsikring og meget andet, som den etablerede taxabranche skal.

Mange kritiske historier

Der har dog også været kritiske historier fremme om at Uber-chaufførerne har vanskeligt ved at tjene penge, og om, at de forskellige taxa-apps hele tiden forsøger at kapre chauffører fra hinanden på ublu vis. Endelig har mediet PandoDaily stillet skarpt på, at Uber kan være farlig at bruge for kvinder.

På vore breddegrader har flere tyske byer, blandt andet Berlin, forsøgt at forhindre Uber, og tjenesten er tidligere blevet forbudt i Bruxelles. Det fik daværende kommissær for EUs digitale agenda, Neelie Kroes til at kritisere, at man på denne vis forsøgte at forhindre fremskridtet.