I en lang række amerikanske byer har tusindvis af mennesker demonstreret, efter den sorte mand George Floyd mistede livet under en anholdelse d. 25. maj.
Luften har ikke kun været fyldt med demonstranternes råb om ”Black Lives Matter” og George Floyds sidste ord ”I can’t breathe.”
Demonstranter og politi har nemlig haft flere voldelige sammenstød, og det har i flere tilfælde fået politiet til at affyre både tåregas og bruge peberspray. I flere byer har politiet også skudt gummikugler mod demonstranterne.
Men hvad sker der, hvis man bliver udsat for de metoder, det amerikanske politi bruger?
Det kan du blive klogere på her.
Kraniebrud og blødning
Gummikugler er et vidt begreb, og igennem tiden har der været brugt flere forskellige slags.
Kuglerne affyres ofte fra specialfremstillede våben og findes i mange forskellige størrelser og udformninger.
- Når vi taler gummikugler nu om dage, mener vi projektiler udstyret med en skumgummi-næse eller en næse af mere massivt plastik.
Det siger Peter Juel Thiis Knudsen. Han er vicestatsobducent på Retsmedicinsk Institut ved Syddansk Universitet. Derudover er han en af landets førende eksperter på skudskader og har i flere år været en del af en ekspertgruppe i NATO, der undersøgte ikke-dødelige våben – blandt andet gummikugler.
Faren ved gummikugler afhænger helt af, hvor man bliver ramt.
- Hvis gummikugler rammer i hovedet, kan man være rigtig uheldig og i værste fald dø af det. Rammer den for eksempel i tindingen, kan man få kraniebrud og blødning, forklarer han.
Et hårdt slag og et blåt mærke
Gummikugler er beregnet til at ramme den nederste del af kroppen eller benene.
- Bliver de brugt korrekt og rammer, hvor de skal, er risikoen for alvorlige skader minimal, siger Peter Juel Thiis Knudsen.
Den typiske skade efter en gummikugle vil være et hårdt slag og et stort blåt mærke. Rammer kuglen i brystkassen, kan man også risikere et brækket ribben.
Gummikugler må ikke affyres med mindre end 15 meters afstand. Normalvis affyres de med en afstand på 33-66 meter.
Men der er et problem: Jo længere afstanden bliver, desto sværere er det at ramme præcist på kroppen.
Kuglen kan ramme forkert
Gummikuglens udformning betyder, at de ikke er lige så stabile som almindelige kugler, når de flyver gennem luften.
Det kan medføre, at kuglen drejer i luften og rammer med siden først i stedet for den skumgummi-næse, der sidder i spidsen af projektilet
Også det kan give mere alvorlige skader end bare blå mærker.
- Det kan i nogle tilfælde forårsage læsioner. Det er den risiko, man løber, når man bruger et skydevåben, som sender noget igennem luften og rammer folk. I uheldige tilfælde vil man altid kunne få alvorlige følger, siger Peter Juel Thiis Knudsen.
Rammer som en ishockey-puck
En gummikugle er større end et almindeligt projektil fra en 9 millimeter pistol, men rammer med en meget lavere hastighed.
Det betyder, at en træffer med en gummikugle næsten kan sammenlignes med at blive ramt af en ishockey-puck.
- Der vil man også få et stort blåt mærke. Men ligesom med en ishockeypuck, kan det også slå ihjel, hvis man rammes af den i hovedet uden hjelm på, siger Peter Juel Thiis og fortsætter:
- Man har faktisk set flere tilfælde, hvor en ishockey-puck, der rammer brystkassen lige over hjertet, kan give hjertestop.
Og den risiko er der også, når politi eller militær affyrer gummikugler.
- Et slag med tilstrækkelig kraft kan stoppe hjertet. Hvis gummikuglen rammer et uheldigt sted i hjertets rytme, kan man risikere, at man får hjertestop. Det er worst case, men det er en af de farer, man er udsat for, siger han.
Det danske politi bruger ikke gummikugler, men de bliver brugt af politiet flere steder i Europa - blandt andet i Tyskland, Belgien og Frankrig.
Svier og kradser
Hvis politiet vil bryde demonstrationer op eller holde demonstranter på afstand, kan man også bruge tåregas, der kan affyres på lang afstand.
Men hvis politi og demonstranter kommer tæt på hinanden, kan politiet i stedet finde pebersprayen frem, der kan bruges til at pacificere demonstranter.
Det danske politi har ved flere lejligheder brugt tåregas, og i 2007 fik man også muligheden for at bruge peberspray.
Både tåregas og peberspray virker med det samme på dem, det rammer. Det forklarer Niels Ebbehøj, der er overlæge på Giftlinjen, som hører hjemme på Bispebjerg Hospital.
Peberspray og tåregas indeholder nemlig begge en type af stoffer, der virker ekstremt irriterende for flere funktioner hos mennesket.
- Det svier og kradser, fordi stofferne bliver optaget i slimen uden på slimhinderne og giver en irritation. Øjnene hæver og bliver ildrøde, og tårerne begynder at stå ud af øjnene. Samtidig bliver man også irriteret i luftvejene og begynder at hoste, siger han.
Og det er netop kroppens måde at reagere på, man udnytter med denne slags ”skrub-af-stoffer”, som Niels Ebbehøj kalder dem.
- Når man spreder stofferne ud, bliver det fuldstændig umuligt at være i området. Og man kan heller ikke slås, hvis man ikke kan se noget og ikke kan trække vejret.
Mere farligt hvis du har astma
Raske mennesker skal ifølge Nils Ebbehøj ikke frygte for deres helbred.
Men hvis du i forvejen har luftvejssygdomme som astma, skal du passe mere på, hvis du deltager i en demonstration, hvor politiet kan risikere at affyre tåregas eller pebersprays.
- Så kan dine luftveje ikke holde til den ekstra påvirkning, hvis ikke du sørger for at komme hurtigt væk. Vi har haft nogle eksempler herhjemme, når tåregassen har været brugt på Nørrebro, hvor folk med astma er blevet meget syge af det, siger Niels Ebbehøj.
Ifølge ham er tåregas og pebersprays dog en relativt sikker måde at gøre folk ukampdygtige på.
- Det er meget mere sikkert end at slå folk oven i hovedet, fordi man kan dosere det nemmere, og der ikke skal ret meget svie i øjnene til, for at man ikke kan slås med nogen som helst.