VIDEO Her lander Andreas Mogensen på Jorden

Efter 10 dage i rummet vendte Danmarks astronaut klokken 2:51:36 tilbage til landjorden. Sådan så landingen ud.

Andreas Mogensens første rumrejse som Danmarks astronaut er overstået.

Klokken 2:51:36 landede han sammen med kosmonauterne Aidyn Aimbetov fra Kasakhstan og Gennady Padalka fra Rusland med Sojuz-landingsmodulet på en slette i Kasakhstan.

De forlod Den Internationale Rumstation, ISS, helt efter tidsplanen klokken 23:29, hvor ISS befandt sig cirka 400 kilometer oppe i rummet over det østlige Mongoliet.

Da landingskapslen var 70 centimeter over jorden, affyredes landingsraketterne.De bremser kapslen det sidste stykke inden den rammer jorden. Raketterne får landingen til at se meget eksplosiv ud, men alt gik godt, og Andreas er nu sikkert tilbage på Jorden.

Se hvordan landingen så ud i videoen øverst i artiklen, og se hele landingen herunder: