Torsdag morges har Andreas Mogensen og hans to kolleger fået justeret den kredsløbsbane, som deres Sojuz-fartøj flyver på rundt om Jorden
Det russiske nyhedsbureau TASS og Ritzau citerer de russiske rumfartsmyndigheder, Roscosmos, der har radiokontakt med Sojuz-fartøjet, for, at man klokken 7:40 måtte undvige rester fra en gammel japansk raket.
Ifølge Andreas Mogensens arbejdsgiver, ESA, var der dog tale om en helt almindelig justering af Sojuz-fartøjets kredsløbsbane under flyveturen op til Den Internationale Rumstation. Ved sådan en justering tager man også højde for potentielle trusler fra rumskrot, skriver ESA.
Michael Linden-Vørnle, astrofysiker og chefkonsulent ved DTU Space, siger til DR, at det er helt normalt at justere kredsløbsbaner på grund af rumskrot.
- Man har defineret en sikkerhedszone rundt om rumstationen og Sojuz’en på 50 x 50 x 1,5 km. Hvis der er risiko for, at noget rumskrot er på vej ind i sikkerhedszonen, vurderer man, hvor stort og farligt det er, siger Michael Linden-Vørnle til P1 Morgen.
Man vurderer risikoen
- Hvis det er småt, flytter man ikke rumstationen. Hvis det er stort, og man kan nå det, flytter man rumstationen. Men kan man ikke nå det, skal astronauterne og kosmonauterne (astronauter fra russisktalende lande, red.) ned i Sojuz-fartøjerne, så de kan undslippe, hvis der sker en kollision, siger han.
Man er løbende nødt til at justere ISS’ højde, fordi den falder med 100 meter om dagen. Og på grund af rumskrot justerede man højden yderligere i juni og juli.
Det er også årsagen til, at Andreas Mogensens tur til ISS blev udskudt med først en dag og senere, at selve flyveturen derop varer to døgn i stedet for bare seks timer.
Rumskrot i alle størrelser
Rumskrot er typiske gamle satellitter eller dele af gamle satelliter. Det kan være stumper af raketter – som rakettrin, og så helt små objekter som flager af maling, der stadig kan have betydning, fordi de bevæger sig med meget stor hastighed oppe i rummet.
- Man kan med radar fra Jorden registrere stumper helt ned til 3 mm. Men de større stumper – fra omkring 10 cm - kan man holde øje med og varsle, hvis der er sådan et stykke rumskrot på vej, forklarer Michael Linden-Vørnle.
Problemet med rumskrot er stigende. Det meste rumskrot ligger under 2000 km højde. Og koncentrationen er størst ved 800 km højde. Der er mindst 20.000 stykker rumskrot, der er større end cm. Så er der 500.000 stykker der er mellem 10 cm og 1 cm store. Og så er der måske millioner af mindre stumper.
Frygter kaskadeeffekt
Alle stumper kan ramme en satellit og gøre den ufunktionsdygtig, og der er en frygt for en kaskadeeffekt, altså fx to satellitter støder sammen – det så man 2009 – det skaber en masse stumper, der rammer andre satellitter, der igen skaber nye stumper osv. Så man slet ikke kan flyve rundt derude.
- Jo mere rumskrot, der er derude, jo større udfordringer bliver det for større strukturer som rumstationen, siger Michael Linden-Vørnle.
Se videoen fra ESA, Den Europæiske Rumfartsorganisation, herunder, hvor man forklarer mere om rumskrot. Andreas Mogensen er ansat hos ESA.