Teenagere prøver gammel tech: Skal finde vej med KRAK

Hver dag bruger vi automatiseret teknologi, men hvis man aldrig har oplevet andet, kan den virke absurd, hvordan man gjorde i gamle dage.

I dag har de fleste danskere gps-funktion i deres smartphone og hvis ikke man har oplevet andet i sin levetid, kan de gamle Kraks kort fra handskerummet, virke absurde.

- Spørgsmålet er så om man skulle have den med rundt, når man skulle finde vej? Eller om man skulle huske det selv, lyder det spørgende fra 15-årige Ebbe fra Fredericia, da han forsøger at finde lokale veje via et gammelt Kraks kort.

Se hvordan en række teenagere reagerer på udfordringen ”find vej via Kraks kort” i videoen herunder:

Moderne GPS-funktioner er dog noget mere kompleks end en anden teknologi, vi for længst har sagt farvel til i hverdagen. Telefonen med drejeskive – eller mere præcist: nummerskive – fungerede ved at sende elektroniske pulser til en central afhængig af, hvilket tal, man drejede og dermed hvor langt tilbageløbet var på skiven.

Helt tilbage i 1960’erne blev den teknologi potentielt overflødiggjort, da DTMF-telefoner (Dual Tone Multiple Frequency) vandt frem. Via tonefrekvenser gjorde de telefoner mere brugervenlige med en i dag simpel funktion: Trykknapperne.

Den tekniske forståelse af nummerskiven og DMTF-systemet var dog ikke nødvendig for den almene bruger, men selv med funktionaliteten alene, kan de gamle drejeskivetelefoner virker ganske forvirrende, hvis man er vant til moderne teknologi.

Se hvordan en række teenagere reagerer på udfordringen ”ring op på en drejeskivetelefon” i videoen herunder:

Sådan virker GPS

  • Satellit-baserede navigationssystemer findes i flere variationer. Det europæiske Galileo (under udarbejdelse), det russiske Glonass og det amerikanske GPS.

  • Systemet består af en række satellitter, der kredser om jorden og en modtager på jorden – eksempelvis i din smartphone.

  • Satellitterne er udstyret med ekstremt præcise atomure, som sender et klokkeslæt til en modtager på nøjagtig samme tid.

  • Trods radiobølgernes enorme hastighed, er der en lille tidsforskel på, hvornår modtageren får klokkeslættet og den tidsforskel kan bruges til at bestemme hvor langt signalet har rejst og dermed afstanden mellem modtageren og de forskellige satellitter.

  • På den måde kan systemet bestemme modtagerens afstand med en præcision ned til fem meter.