Selvkørende biler, fuldautomatiske droner og autonome skibe. Snakken om ny revolutionerende teknologi, der lige om lidt forandrer alt, fylder meget i medierne og på sociale medier.
Men hvor langt er vi egentlig, når det kommer til at automatisere vores transportmidler - og hvordan virker det, når bilen eksempelvis selv regulerer farten efter vejskiltene?
Klik på den interaktive grafik øverst for at blive klogere på, hvor automatiserede bil er, fly, skibe og toge er i dag.
Eller læs videre og bliv klogere på, hvornår de selvkørende transportmidler bliver hverdagsteknologi.
Selvkørende bil et stykke ude i fremtiden
Da Tesla i slutningen sidste år meldte ud, at de nu testede selvkørende biler, blev hvad de fleste betragtede som science fiction pludselig til virkelighed. Om få år ejer vi måske slet ikke biler længere. Vi bestiller bare en vogn, som kører os derhen, hvor vi skal. Og trafikpropper findes ikke, for alle biler er koblet sammen i ét stort netværk, der koordinerer trafikken.
Men ifølge Jan Larsen, der er PR Manager for Volvo, er det scenarium stadig et stykke ude i fremtiden. Og hos Volvo arbejder man slet ikke med det - der i branchen kaldes for niveau 5 inden for selvkørende biler.
- Vi taler kun om niveau 4 lige nu. I 2021 er vi klar med niveau 4-biler, som kan køre af sig selv på de fleste veje, mens du læser avis, drikker kaffe og arbejder, siger han.
I bilbranchen arbejder man med seks niveauer inden for selvkørende biler. Niveau 0 er som de fleste biler i dag - føreren styrer rat, bremser, gear og hastighed - ja, det hele. I den modsatte ende af skalaen på niveau 5 er bilen fuldt automatiseret og kan køre selv i alle typer situationer - fra tung bytrafik til offroad-kørsel.
Og ifølge Jan Larsen er det ikke kun teknologien, der sætter begrænsningerne i dag. Lovgivningen har ikke fulgt med, og det er i EU-landene endnu ikke tilladt at køre rundt i biler, hvor føreren ikke har hænderne på rattet.
Autonome skibe på vandet om lidt
Ude på verdenshavene går det lidt hurtigere med at få helt automatiserede både ud at sejle.
Ifølge Mogens Blanke, professor ved Institut for elektroteknologi ved DTU, kan vi godt regne med, at der kommer fuldautomatiske skibet på vandet allerede om et til to år.
- I Norge har gødningsvirksomheden Yara bestilt et fuldautomatisk skib, der skal sejle gødning fra fabrikken og ud til to kystbyer. Når skibet er på vandet om to år, vil det være 200 gange mere brændstofs-effektivt end at køre gødningen ud med lastbiler. Så der er mange penge at spare, siger han.
Men det kan kun betale sig at automatisere små skibe, som det er i dag, forklarer han. På de store Mærsk-skibe, der sejler med tusindvis af containere er udgiften til mandskab så lille, at det vil være langt dyrere at udvikle teknologi, der sejler skibene helt selv.
- Når et stort handelsskib sejler en rute tværs over Stillehavet, udgør udgiften til mandskabet kun 1,5 procent af de samlede udgifter. Så der er ikke meget at spare ved at automatisere det helt. Og desuden skal der være personer ombord i forhold til papirarbejde og kommunikation med havnemyndighederne, siger han.
Autonome passagerfly flyver først om mange år
Et ganske almindeligt passagerfly er i dag næsten selvflyvende. Når blot piloterne plotter en rute, en højde og hastighed ind, så flyver og lander flyet af sig selv, fortæller Peter Hyldig, chefpilot i SAS.
Men der er igen passagerfly, der i dag letter selv. Det skal piloterne klare.
- Der er ingen flyvemaskiner, der kan starte selv. Vi har ikke teknologien. Den findes ikke i dag, fortæller han.
Ifølge Peter Hyldig går udviklingen mod mere og mere automatiserede fly, men han tror ikke på, at selvflyvende fly er lige om hjørnet.
- Jeg er overbevist om, at det kommer. Selvfølgelig gør det det. Men om det er 70, 50 eller 20 år, det ved jeg ikke. Der er flere dimensioner i luften end på vejen og vandet, så det er sværere at bygge selvflyvende fly. Det er mere komplekst, så det er sværere at lave systemer, som man kan stole 100 procent på, siger han.