VIDEO Se forslag til dansk astronauts rumforsøg

Svæver papirflyvere, og kan man ramme ting med en vandstråle i vægtløs tilstand i Rummet?

I september 2015 skal Danmarks første astronaut Andreas Mogensen på en 10-dages mission op til Den Internationale Rumstation, ISS.

Rumstationen kredser om Jorden i cirka 400 kms højde.

Mens Andreas Mogensen befinder sig i vægtløs tilstand, skal han udføre en masse forsøg, teste højteknologisk udstyr og sende et par danske satellitter i kredsløb om Jorden.

Han skal også udføre et forsøg, som man har fundet på her i Danmark.

Konkurrence om rumeksperiment

DR Videnskab har sammen med Den Europæiske Rumfartsorganisation, ESA, lavet en konkurrence, hvor alle med bopæl i Danmark kunne sende forslag ind til, hvad Andreas Mogensen skal lave.

Vi har samlet nogle af videoerne på YouTube. Du kan se dem øverst i denne artikel.

Konkurrencen er slut, og vinderne bliver offentliggjort op til Andreas Mogensens rumrejse.

Og herunder kan du se de videoer, som vi har fået tilsendt som videofiler.