I det område af Vestjylland, hvor der formodentlig lever et ulvepar, samler frivillige ulveentusiaster spytprøver og ulvelorte ind.
Det sker for at kunne identificere ulvene ved hjælp af DNA. Når ulvene bider i dyrene, efterlader de spyt fra tænderne, som kan analyseres i et laboratorium.
I videoen øverst i artiklen viser ulveentusiasten Thomas Boesdal, hvordan han indsamler DNA fra en dræbt kronhjortekalv.
Kronhjortekalven er nedlagt tæt ved det sted, hvor en kamerafælde nytårsnat filmede to ulve sammen.
Øjenvidneberetning om et drab
DR's journalist Lars Ostenfeld, som har filmet videoen, fortæller om, hvad der skete, da de fandt den dræbte kalv:
- Thomas Boesdal og de andre frivillige har fundet kalven ved hjælp af et termisk kamera, der kan se varme. Og kalven er stadig varm, da de mærker på den.
Et andet tegn på, at dyret er friskt, er, at øjnene stadig er der. Dem er fuglene nemlig vilde med, og derfor forsvinder de hurtigt fra døde dyr.
- Det dyr, der har dræbt hjorten, har slæbt den døde hjort flere meter væk. Der er slæbespor i græsset. Blodspor.
- Vi snakker om en hjort, de frivillige vurderer til at veje 30-40 kg. Der er ingen tydelige bidemærker. Kun et enkelt bidemærke i hals og et i ryggen. Ingen ved bagben eller bagdelen eller andre skader.
Det ligner et ulvedrab
Det betyder, at en meget erfaren jæger har været i spil.
- Thomas Boesdal skærer ryggen på dyret op for at se bidemærker. Der er blodudtrækninger, og han finder de to huller fra hjørnetænderne. Mellemrummet mellem de to huller er på 4,5 centimeter. Det tyder på ulv, forklarer Lars Ostenfeld.
Ribbenene er bidt lige over. Et fint clear cut og ikke et flosset bid, som hvis en hund eller ræv havde været på spil.
I alt tager de frivillige tre DNA-prøver fra bidemærker i ryg, hals og på ribbenene.