Onsdag eftermiddag gav rumsonden Rosettas landingsmodulet Philae besked om, at den var nået sikkert frem til kometen 67P/Churyumov-Gerasimenko, som rumsonden har jagtet i 10 år.
Den højteknologiske danske virksomhed Terma har som den eneste danske virksomhed bidraget til missionen ved at udvikle rumsondens strømforsyning, og derfor har senioringeniør Hans Jensen fulgt landingen nøje dagen igennem.
Derfor var det også et stort øjeblik for ham, da det europæiske ESA bekræftede den succesfulde landing.
- Så er vi der! Yes!, lød det fra Hans Jensen, mens han klaskede hænderne sammen i begejstring.
- Nej, hvor godt! Så kan man se, at… Så er der fest, fulgte han op.
Se Hans Jensens reaktion i det øjeblik, hvor landingen blev bekræftet, i videoen i toppen af artiklen.