I løbet af tirsdag tjekkede de sidste af deltagerne i årets fysikolympiade ud fra et vandrehjem i indre København. Efter at de knapt 400 deltagende gymnasieelever sammen har tilbragt en uge med højkoncentreret fysiknørderi, Tivolitur, havnerundfart og smagsprøver på dansk gastronomi, skal de nu tilbage til deres respektive - meget forskellige - hverdage i Columbia, Nigeria, Australien, Kasakhstan og 78 andre lande fordelt over hele verden.
Verdens bedste fysikerUgens akademiske højdepunkter er de to 5-timers prøver, den teoretiske og den eksperimentelle. Her har deltagerne målt effekten af solceller, set på lys brydning gennem vand, regnet på en meteor nedfaldet i Maribo, simuleret hvordan Grønlands iskappe smelter og jongleret med bittesmå sølvpartikler.
Olympiaden er højdepunktet for gymnasieelever fra hele verden: her bliver verdens bedste fysiker fundet. Hvert land kan deltage med op til 5 studerende, der bliver udtaget gennem lange udskillelsesforløb blandt årgangens gymnasieelever - først regionalt og siden nationalt. I alt er omkring 375 kloge hoveder fra årgang '94, '95 og '96 samlet, og heraf også fem fra Danmark.
Og vinderen er...
Det blev Szabó Attila fra Ungarn, der løb med sejren. Udover at være samlet vinder, blev han også topscorer på den teoretiske del, kun et halvt point fra fuldt hus. Og det er faktisk ikke første gang, at Attila er på skamlen: også sidste år, hvor den internationale finale blev afholdt i Tallinn, løb han med med førstepladsen.
Uden at afsløre for mange følelser, blev han hyldet til afslutningsceremonien, der fandt sted på DTU med Sofie Lassen-Kahlke og Flemming Enevold som værter, og med bl.a. Bertel Haarder og repræsentanter for KU og DTU som talere.
Pointsystemet fungerer ikke helt som ved normale olympiske lege, det er nemlig ikke kun de bedste tre, der bliver hædret. Medaljerne uddeles sådan, at en vis procentdel får guld, hhv. sølv, bronze og hædrende omtale. I alt får de bedste to tredjedele en af af hædersbevisningerne - i år var det 270 af deltagerne.
Og det var DanmarkDet danske hold har desværre ikke tradition for at fylde specielt meget på præmieskamlen. I år blev det til en bronzemedalje og en 166. plads til Frederik Ravn Klausen, samt to hædrende omtaler til Michael Blom Hermansen og Markus Emil Jacobsen for hhv. placering 236 og 219. Frederik, der altså endte med det bedste danske resultat, fortæller, hvordan han følte at det var gået så dårligt, at han knapt turde håbe på en hædrende omtale.
De to sidste på holdet, Sebastian Tim Holdum og Tai Skadegård Thorsenkom ikke over linjen, selvom Sebastian ellers fortæller, hvordan han som lollike følte at det måtte være skæbnen, da den første opgave handlede om meteoren i Maribo.
- Det danske resultat er en meget typisk dansk præstation, fortæller drengene, der siden de blev udtaget i november sidste år, har brugt en del weekender på at øve, ligesom de var et smut i Kiel, for at træne med det tyske landshold.
Sydøstasiens fysikmafia
Mange af særligt de fattigere deltagende lande ender med at købe remedierne til den eksperimentelle test med hjem, så næste års hold har noget at øve sig på. Andre lande har ikke problemer i den retning, men har til i stedet trænet fokuseret hele året, med konkurrencen for øje. Et eksempel er Kina, med fem guldmedaljer og herunder 2. og 3. pladsen.
Hvis kineserne skulle give danskerne et råd, ville det nok være at øvelse gør mester. Til gengæld er svaret lidt mere interessant, da jeg hører det danske hold, om de har et godt råd til kineserne.
- Samarbejde er vigtigt. Fysik-OL har meget fokus på den enkelte, men det er vigtigt også at kunne arbejde sammen. Og man må sige, at når de scorer rent guld, så har de rimeligt gode vilkår for også at kunne arbejde rigtigt godt sammen, slutter Frederik.