Med deltagelse af astrofysikere fra Stellar Astrophysics Centre ved Aarhus Universitet, Niels Bohr Instituttet og Naturhistorisk Museum, har et internationalt forskerhold opdaget et nyt solsystem, der foruden sin stjerne, består af tre planeter.
Og særligt den ene vækker begejstring. Planeten, der har fået navnet Kepler 37b, er den mindste planet, man hidtil har været i stand til at spotte i universet. Det offentliggør holdet i en artikel i tidsskriftet Nature i dag.
Kepler 37b består af klippe, har ingen atmosfære og minder på mange måder om den mindste planet i vort eget solsystem, Merkur.
Professor og leder af Stellar Astrophysics Centre på Aarhus Universitet Jørgen Christensen-Dalsgaard er med i arbejdet og er begejstret over fundet:
- Vi kan nu bestemme planeter, der er på størrelse med og mindre end Jorden og det bestyrker os i vores formodninger om, at små planeter bliver dannet hyppigt, fortæller han til dr.dk/viden.
For få år siden var man kun i stand til at observere de store gas-planeter og forskerne betragter fundet af Kepler 37b som noget af en sensation, der giver håb om at finde mange flere små planeter i universet.
Frygteligt svære at finde
Jørgen Christensen-Dalsgaard forklarer, at holdet har været heldige med fundet af Kepler 37 solsystemet.
- De er frygteligt svære at finde, siger han. - I sjældne heldige tilfælde kan vi se den og det kunne vi her, fordi den er klar og ikke larmer for meget.
Når Kepler holdet afsøger Mælkevejen for nye planeter, måler de på stjernernes lys, der dykker en anelse, når planeterne passerer.
For at illustrere opdagelsen af Kepler 37b, svarer det til at måle lysstyrken på et højhus med 100.000 lysende vinduer, hvor lyset slukkes i det ene vindue, i et sekund – vel at mærke fra en afstand, hvor højhuset blot kan anes i horisonten.
Søger planeter af to årsager
Der er ifølge Jørgen Christensen-Dalsgaard to overordnede grunde til, at man leder efter nye planeter i universet, fortæller han til dr.dk/viden:
- Vi er ude efter at forstå hvordan planetsystemer dannes og hvordan fordelingen i Mælkevejen er, forklarer han.
Og det er forskerne først for alvor begyndt at lære om, efter starten på Kepler projektet i 2009.
Man har de seneste 4 år opdaget, at planetsystemer kan være meget forskellige. Såvel antallet af planeter, som deres størrelse og banernes vej.
Samtidig er det af afgørende betydning, hvordan planeterne står i forhold til hinanden og deres stjerne.
- Skal vi finde liv, skal det findes et sted, hvor der er vand, forklarer han. - Det kræver at planeten er langt fra stjernen.
4 år mere med Kepler
Hovedformålet med NASA's Kepler projekt er, at finde jordlignende planeter. Det gør man fra et 100 megapixel kamera, monteret på en satellit, der er i kredsløb om solen.
Kepler projektet har eksisteret siden 2009 og var oprindeligt berammet til at løbe i 4 år og dermed slutte i år. Det er dog forlænget med yderligere 4 år.