Syv fakta om dværgplaneten Ceres

Bliv en kende klogere på det største objekt i asteroidebæltet mellem Mars og Jupiter.

Forud for de næste måneders nærstudier af Ceres, er forskernes gisninger om dværgplanetens udseende og egentlige udformning taget til. 1. Historiens første asteroideopdagelse Ceres blev første gang spottet 1. januar 1801 af den italienske astronom Giuseppe Piazzi. Fra start blev den betragtet som en fuldgyldig planet, men blev senere nedgraderet til asteroide. Siden 2006 har den været kategoriseret som dværgplanet. 2. Er navngivet efter romersk gudinde Dværgplaneten er opkaldt efter den romerske gudinde for plantevækst og moderlig kærlighed. Den har endvidere givet navn til det 58. grundstof i det periodiske system Cerium (Ce). 3. Indeholder to mystiske lyspletter I takt med at Dawn sonden har nærmet sig Ceres, kunne astronomerne spotte først en, siden to lysende pletter ved siden af hinanden. Der er højst sandsynligt tale om at pletterne er af et materiale som reflekteres meget tydeligt af solen, enten salt eller is. 4. Der strømmer vanddamp ud af Ceres I begyndelsen af 2014 viste observationer, at der strømmer damp ud af dværgplaneten og indtil man den kommende tid får endeligt syn for sagn via kameraerne på Dawn sonden, peger teorierne på at dampen stammer fra smeltet is på overfladen. 5. Kan rumme et underjordisk hav Forskerne tror, at der findes så meget is på Ceres, at hvis det smeltede, ville dværgplaneten huse mere smeltevand end der findes ferskvand på Jorden. 6. Den er rund Umiddelbart kan det virke selvfølgeligt, men det fortæller at Ceres, modsat de fleste andre elementer i asteroidebæltet, er stor nok til at tyngdekraften har formet den til en kugle. Og forskerne mener at kugleformede objekter i Rummet har en tendens til at bestå af flere forskellige lag. For Ceres vedkommende kunne det være en indre hård kerne af sten, en iskappe, måske flydende vand og et lag støv yderst. 7. Den kan have en atmosfære Selvom Ceres er ganske langt fra Solen, kan dens overfladetemperatur nå helt op til minus 38 graders Celsius. Hvis der er is på dværgplanetens overflade, kan denne omdannes til gas, som igen kan genere en egentlig atmosfære.