Af de byggeklodser som Universet er skabt af, kender vi ikke engang de fem procent. De resterende 95 procent aner vi ganske enkelt ikke hvad er. Sådan indledte en nærmest euforisk generaldirektør Rolf-Dieter Heuer fra det europæiske center for forskning i partikelfysik CERN sit pressemøde torsdag, i anledning af at det enorme forskningsprojekt står overfor at genåbne sin næsten 27 kilometer lange LHC tunnel.
Med åbningen af det i alt 26.659 meter lange rør, dybt under markerne mellem Geneve i Schweiz og Frankrigs Jurabjerge, indledes menneskehedens hidtil mest seriøse jagt på løsningen af en række af disse gåder.
Partikelkollision kan vise hidtil ukendte partikler
- Helt overordnet handler det om at indsamle ny fundamental viden, som kan øge vores forståelse af hvad Universet består af, forklarer Ph.d. stipendiat i teoretisk partikelfysik på Niels Bohr Instituttet, Christine Hartmann til DR Viden. Hun har gennem 9 måneder har arbejdet på CERN.
Ved at slynge partikler rundt i tunnellen med nærmest lysets hastighed og lade dem kollidere med hinanden ved ufattelig kraft, vil man måske få øjnene op for nye partikler.
Mere konkret leder forskerne efter svar på en række gåder, som enten ikke passer ind i teorien om hvordan stof opfører sig - den såkaldte standardmodel for elementarpartikler - eller hvad hovedbestanddelene af Universet, mørk energi og mørkt stof, reelt er for nogle størrelser.
Fordobler maskinens intensitet
Efter at det europæiske center for forskning i partikelfysik (CERN) har haft sin Large Hadron Collider lukket ned i et par år, for at udbygge og effektivisere dens instrumenter, er den nu i stand til at arbejde ved næsten dobbelt kraft, sammenlignet med inden nedlukningen. - Den har i sit første run kørt med en energi på 7-8 teraelektronvolt (TeV). Det man gør nu, er, at man næsten fordobler og går op til 13 TeV, forklarer Christine Hartmann. - Det vil sige at du øger intensiteten og energien og får mange flere kollisioner og mange flere vigtige kollisioner, forklarer hun. - De vigtige kollisioner bliver der flere af og det er det som er interessant. Du kan også skabe nogle partikler, som er tungere, siger hun.
Håber på naturens velvilje
Men i bund og grund aner forskerne ikke hvad de støder på om de overhovedet støder på det. Det er fuldstændigt op til naturen, hvilket CERN boss Rolf-Dieter Heuer torsdag lod skinne igennem, da han, i selskab med 5 af projektets vigtigste direktører, svarede på spørgsmål fra pressen. - Vi håber naturen er god mod os, lød mantraet igen og igen fra et stadigt mere euforisk chefpanel og da en journalist smågrinende spurgte HVOR venlig naturen gerne måtte være, lod Heuer forstå at hans blik er særligt rettet mod rummet: - Jeg har en drøm. Jeg ønsker mig meget at se det første lys i det mørke univers. Hvis jeg ser det, ved jeg at naturen er venlig mod mig, sagde han.
Tunneleksperiment udløste Nobelpris
4. juli 2012 kunne forskerne på CERN offentliggøre at de havde fundet den sidste manglende brik i standardmodellen: Higgs-partiklen, der danner grundlag for Higgs-feltet, som den britiske fysiker Peter Higgs, og de to belgiske fysikere Francois Englert og Robert Brout uafhængigt af hinanden opstillede teorier om helt tilbage i 60’erne. En opdagelse der i 2013 gav dem Nobelprisen i fysik.
LHC tunnelen ventes at sættes i gang indenfor de næste par uger og at være oppe i fuld hastighed ved udgangen af maj, hvor den er planlagt til at skulle køre frem til 2018.