Da komet 67P/Churyumov-Gerasimenko i går fik uventede gæster - landingsmodulet Philae fra rumsonden Rosetta - gik det som forventet.
Også selv om landeren ikke blev tøjret fast på overfladen af kometen ved hjælp af harpuner som planlagt, men kun holder fast med isborene på de tre ben.
Det fortæller Stubbe F. Hviid, medlem af Rosetta Science Team og seniorforsker ved det tyske rumfartsagentur til P1 Morgen.
Problemer med harpuner på Jorden
Der er lav tyngdekraft på kometen. Derfor vil man gerne sikre, at landingsmodulet Philae sidder godt fast. Ellers kan Philae blive skubbet væk fra den stivfrosne komet, når den om 3-4 måneder nærmer sig Solen og begynder at tø op og udsende gasser.
Men harpunerne blev ikke affyret som planlagt, fordi dyserne på Philae ikke virkede.
Det kom dog ikke bag på forskerne, for man havde for nyligt opdaget fejl på et sæt identiske harpuner, som man har haft liggende i vakuum her på Jorden i 10 år - altså lige så længe som Rosetta har været på vej mod kometen.
- Man havde forsøgt at lave et teknisk workaround for at få dem til at fungere, men det fejlede desværre. Man vil nok forsøge en gang til, siger Stubbe F. Hviid.
Håb når det ikke er en total katastrofe
Problemet med harpunerne kan betyde, at man måske ikke kan følge landeren i så lang tid, som man havde håbet på.
- Men nu må vi se, hvordan situationen er, og hvad der kan gøres ved den.
- En ting jeg har lært i rumforskning er, at så længe du ikke har total katastrofe, kan du næsten altid gøre noget ved det, når du tænker dig om, siger Stubbe F. Hviid.
90 procent succes
I øjeblikket betyder det ikke så forfærdeligt meget, for landeren kan stadig lave de opgaver, der er planlagt.
Og Stubbe F. Hviid tøver ikke med at kalde landingen for en 90 procent succes, trods problemerne med harpunerne. Og betegner selv Rosetta-landingen som en 'bedrift af de store'.
Philae har sendt data hjem siden i går, men der var dog radiotavshed i nat. Og derfor var der glæde i Den Europæiske Rumfartsorganisation, ESA's kontrolcenter i Tyskland i morges, da signalerne vendte tilbage.
Billeder og boreprøver
De første fire dage på kometen har Philae travlt med et program, der er planlagt i detaljer. Dens batterier er fuldt opladet hjemmefra Jorden før afrejsen for 10 år siden og under selve rejsen ved hjælp af Rosetta.
Philae skal tage panoramafotos, nærbilleder af overfladen, gasprøver og boreprøver af overfladen. Ud fra billederne bestemmer forskerne, hvor man skal bore.
Hele topmodulet på landeren er monteret omkring en central akse, som den kan dreje omkring, og som den kan køre op og ned på.
- På den måde har man lidt frihed til, hvor man skal sætte instrumenterne ned på overfladen, forklarer Stubbe F. Hviid.
ESA holder pressemøde klokken 14 i dag. Så har de analyseret de første data og kan måske fortælle nyt om harpunerne.