Når konservator Abdi Hedayat med sine kolleger sætter knivene i en strandet og godt rådden pukkelhval 1500 meter syd for Stenbjerg Landingsplads ved Snedsted i Thy i dag, er det lidt af en sjældenhed i dansk historie. Sidst en pukkelhval strandede i Danmark var i 1905, og man har ikke kendskab til fortilfælde. Til gengæld ved Abdi Hedayat udmærket hvilket hårdt arbejde, der venter ham og hans kolleger.
- Der sidder rigtig mange tons kød på skelettet som skal af, fortæller han til P1 Morgen. En proces som starter på stranden, når konservatorerne i timevis vil skære enorme fileter af hvalen. - Så ender vi med at have et skelet, som vi kan håndtere, forklarer han.
Færdigrenses i lunket vand
Herefter pakkes kadaveret sammen og køres til Statens Naturhistoriske Museum i København, hvor det lægges i 37 grader varmt vand. - På den måde speeder man forrådnelsesprocessen op, forklarer Abdi Hedayat. Efter tre uger i det lune vand er alt kød spist op af bakterier eller har på anden måde sluppet knoglerne.
Og så har man et fint hvidt skelet, som er helt rent for kød, fortæller konservatoren, der har et helt særligt forhold til netop denne art.
- Jeg elsker pukkelhvaler, fortæller Abdi Hedayat, der kalder det en barnedrøm enten at se en levende af slagsen eller at håndtere en strandet. - Pukkelhvalen har altid været min yndlingshval. Dels fordi den er sindssyg smuk, og så har den dyrerigets længste sang, forklarer han.
Jager ved hjælp af luftbobler
Det imponerende pattedyr har også en helt særlig måde at jage på, forklarer Abdi Hedayat. Ved at svømme rundt under en sildestime og blæse bobler ud af næsehullerne, laver pukkelhvalen et cyliniderformet net af bobler på en diameter på helt op til 45 meter. Fiskestimen tør ikke svømme gennem bobbelnettet, så pukkelhvalen kan gøre turen gennem sin luftbobbelcyliner og rydde det for fisk. - Det synes jeg simpelthen er et tegn på intelligensmæssigt overskud, smiler konservatoren.
Kan ende udstilling i nyt naturhistorisk museum
Da den aktuelle pukkelhval på stranden i Thy er så rådden, som den er, vil man kun kunne registrere dens skelet, mens organerne nærmest er opløst, fortæller Abdi Hedayat, der understreger den videnskabelige vigtighed af også at studere døde dyr. - Hvis man vil vide noget om dyr, er man også nødt til at vide noget om de døde dyr, forklarer han og fortsætter.
- Vil man vide noget om anatomien, er man nødt til at komme ind til skelettet og organerne og se, hvordan de ser ud for at forstå den. Når Statens Naturhistoriske Museum slår dørene op til sine nye lokaler i 2020, vil en af de centrale udstillinger være en hvalsal med mange af de unikke hvalskeletter, der er skyllet op på danske strande. - Der er det meget muligt, at denne pukkelhval kan finde vej til derind, slutter han. Det kraftige fileteringsarbejde er startet mandag kl. 10 og vil vare mellem 4 og 6 timer.