Problemer med kometlanding: Harpuner affyrede ikke

Harpunerne på landingsmodulet Philae affyrede ikke, da den onsdag gennemførte en historisk landing på en komet. Modulet sidder ikke så godt fast, som det var meningen.

Dette billede er det første taget af landingsmoduelet Philaes kameraer. Det skete under nedstigningen mod kometen og viser rumsonden Rosetta, som Philae netop var blevet frigivet fra. (© ESA/Rosetta/MPS for Osiris Team MPS/UPD/LAM/IAA/SSO/INTA/UPM/DASP/IDA)

'Historisk'. 'Storslået'. 'En triumf'.

Begejstringen var stor, da det onsdag ved 17-tiden dansk tid lykkedes for landingsmodulet Philae at lande sikkert på en komet som det første fartøj nogensinde.

Men landingen var ikke helt efter bogen. Det Europæiske Rumagentur, der står bag missionen, oplyser, at Philaes harpuner ikke affyrede, og det kan betyde, at fartøjet ikke står lige så godt fast som beregnet.

43.000 kilometer i timen

Philae hvirvler nu rundt med 12 kilometer i sekundet på en komet omkring 700 millioner kilometer væk fra Jorden. Det svarer til over 43.000 kilometer i timen.

Derfor er det et problem, at harpunerne, der er en vigtig del af Philaes hold på kometens overflade, ikke fungerer.

- Det betyder jo kort sagt, at den ikke står lige så godt fast, siger astrofysiker Tina Ibsen fra Tycho Brahe Planetarium.

ESA undersøger nu, om det er muligt at tvinge harpunerne til at affyre.

Skal gøre os klogere på kometer

Philae har været undervejs i mere end 10 år. Indtil onsdag formiddag sad den fast på rumsonden Rosetta, hvorfra den blev frigivet, og i omkring syv timer frit svævede mod kometen.

Den har til formål at indsamle data om kometer og i særlig grad vurdere, hvordan kometen håndterer at komme tæt på solen.

Hvis alt går efter planen, skal Philae være operativ indtil marts næste år.