I godt et år har den lille Mars-robot, Curiosity, sneglet sig vej hen over den røde planets støvede overflade.
Undervejs har robotten indsamlet vigtige beviser for, at Mars måske engang har været en beboelig planet. Og i en ny rapport skriver forskerne bag Mars-ekspeditionen, at de nu kan beregne alderen på planetens atmosfære.
De nyeste resultater viser, at Mars for 3,7 milliarder måske 4 milliarder år siden havde en atmosfære.
Hvor stor lighed med Jorden?
Og måske har Mars lignet Jorden meget mere, end vi tidligere har troet. Det fortæller Morten Bo Madsen, der er planetfysiker ved Niels Bohr Instituttet på Københavns Universitet og medlem af forskerholdet for Curiousity.
- Vi ved ikke, om atmosfæren har været helt sammenlignelig med Jordens, men vi kan se, at der har løbet flydende vand. Det har været vandløb, åer, og måske små søer, der har været der ind imellem. Der har måske i en kort periode været et hav, fortæller Morten Bo Madsen i P1 Morgen.
Vand er en af betingelserne for det, som vi med vores nuværende viden forbinder med liv.
Atmosfæren er forsvundet
Forskerne ved også, at Mars har haft en atmosfære helt fra begyndelsen. Mars er lige så gammel som Jorden, og ligesom Jordens atmosfære har Mars' atmosfære sandsynligvis været udgasset fra de stoffer, der dannede planeten i sin tid.
Men så er store dele af atmosfæren forsvundet - trykket er faldet.
Det ved man blandt andet, fordi man som noget nyt er i stand til at måle isotopsammensætningen på overfladen af Mars, og på den måde kan man sammenligne de kemiske stoffers sammensætning på Mars og Jorden.
Blandt andet kan man ved at måle på meteoritter se, at stoffer har haft en anden sammensætning tidligere. Og på den måde kan man beregne hvor megen atmosfære, der er forsvundet.
Meget tungt brint på Mars
Hvis man ser på fx vand, så er vands kemiske formel H2O, og vand består af to brintatomer og et iltatom. Men der findes en tungere brint; deuterium. Og det er der meget mere af på Mars.
For øjeblikket er der seks gange så meget af det på Mars, som der er på Jorden, og den type brint bliver tilbage, hvis man taber noget af den letteste del af atmosfæren, som er yderst.
Derfor kan man se, at Mars har tabt cirka halvdelen af sin atmosfære meget tidligt i sin historie. Og så er resten af atmosfæren ligesom eroderet væk siden hen.
Solvinden æder atmosfæren
- Det er en gåde, hvorfor Mars har tabt en del af sin atmosfære så tidligt. Men vi ved, at Solen angriber Mars' ydre atmosfære. Det er solvinden - meget energirige partikler, der kommer fra Solen - som skyder molekyler og atomer væk fra det ydre af atmosfæren. Det kan solvinden, fordi Mars ikke har et magnetfelt lige som Jorden, siger Morten Bo Madsen.
Magnetfeltet danner en stor nord- og sydpol ved polerne. Og det betyder, at de energirige partikler bliver ledet ind langs polerne på jorden, derfor bliver kun en meget lille del af atmosfæren angrebet.
- På Mars er det hele atmosfæren, der bliver angrebet på en gang. Og så forsvinder den lidt efter lidt, siger Morten Bo Madsen.
Jordens magnetfelt er 'stabilt'
Det samme behøver vi ikke frygte vil ske på vores egen planet.
- Jordens magnetfelt er stabilt, bortset fra at det vender en gang imellem. Det sker på Jorden igen om måske 1000 år, men det er en kort periode, at det vender, og så er det stabilt igen, siger Morten Bo Madsen til P1 Morgen.
En travl lille robot
Lige nu er den nysgerrige robot, Curiousity, på vej hen mod bjerget Mount Sharp, der ligger midt i det store krater, hvor robotten er landet.
Robotten bevæger sig med en hastighed på 30-40 meter om dagen.
Det lyder måske ikke er af meget, men den skal jo lave undersøgelser undervejs, så den har travlt.