Philae er begyndt at bore i komet - men strømproblemer skaber usikkerhed

Philae-modulet er begyndt på sin historiske undersøgelse af en komets opbygning. Men batteriet kan løbe ud, inden resultaterne når hjem.

Billedet viser kometen 67P/CG som affotograferet af ROLIS-instrumentet på Philae under nedstigningen den 12. november. Det er taget fra en afstand på ca. 3 km fra overfladen. (Foto: © ROLIS (Rosetta Lander Imaging System), European Space Agency (ESA))

I onsdags landede modulet Philae som det første menenskeskabte fartøj nogensinde på en komet.

Her skal den finde frem til hidtil ukendte detaljer om kometer, og fredag er Philae begyndt at bore i kometen. Den skal tage prøver af kometen og undersøge dem i indbyggede laboratorier i modulet, der er på størrelse med en vaskemaskine.

Philae har desuden aktiveret et termometer, der skal undersøge kometens temperatur.

Frygt for om resultater når hjem

Selvom forskerne fejrer, at boret nu er kommet i gang, er det også forbundet med tvivl. Problemer med strømforsyningen gør det nemlig usikkert, at resultaterne når tilbage til Jorden, inden modulets batterier løber ud.

- Boret har været aktivt i dag, men om det vil lykkes at bringe resultaterne ind, finder vi først ud af i aften. Det ville være fantastisk, men måske bliver batteriet tomt, før vi får kontakt igen, siger Stephan Ulamec fra Det Europæiske Rumagentur (ESA), der står bag den hsitoriske mission.

Landing gik ikke efter planen

Årsagen til strømproblemerne skal findes i den meget hårde landing, som Philae fik i onsdags. Modulet ramte tilsyneladende kometens overflade med for høj fart og 'hoppede' derfor et par gange, før den satte sig på kometen.

Det betød, at Philae er kommet til at stå mere end en kilometer fra det sted på kometen, som forskerne havde udvalgt, og på det nye sted er der langt mindre sollys til at lade Philaes batterier op.

- Vi har planer om at forsøge at rotere den lidt, så der er et større panel, der får sol i stedet. Men det er meget usandsynligt. Vi kaster bare ideer rundt lige nu, erkender Valentina Lommats fra Det Tyske Rumagentur.

Desuden ser det ifølge ESA ud til, at Philae er landet på siden.

  • Kometen 67P/Churyumov-Gerasimenko taget fra en afstand på 7.8 km taget fra overfladen. (Foto: © Handout, Scanpix)
  • Rumsonden Rosetta lavede onsdag en historisk landing på kometen 67P. (Foto: © Handout, Scanpix)
  • Strømsystemet på rumsonden Rosetta er leveret af det danske firma Terma A/S, der fik kontrakten tilbage i 1998. (Foto: © Handout, Scanpix)
  • Kometen 67P/Churyumov-Gerasimenko taget fra en afstand på fra 7.8 km. (Foto: © Handout, Scanpix)
  • Hans Jensen, der er seniorforsker hos Terma i Lystrup ved Aarhus, har arbejdet på strømforsyningen til rumsonden Rosetta. Hans Jensen fulgte onsdag Rosettas landing på kometen 67P hos Terma. (Foto: © Axel Schütt, Scanpix)
  • Kometen 67P/Churyumov-Gerasimenko taget fra en afstand på fra 7.8 km. (Foto: © Handout, Scanpix)
  • Billedet er taget fra Rosetta, efter landingsmodulet Philae har løsrevet sig fra rumsonden. (Foto: © Handout, Scanpix)
  • Præsidenten for French National Centre for Space Studies, Jean-Yves Le Gall, Frankrigs præsident Francois Hollande og astrofysiker Francis Rocard undersøger en model af rumsonden Rosetta. (Foto: © Pool, Scanpix)
  • Kometen 67P/Churyumov-Gerasimenko. (© European Space Agency - ESA)
  • Kometen 67P/Churyumov-Gerasimenko. (© European Space Agency - ESA)
  • Kometen 67P/Churyumov-Gerasimenko. (© European Space Agency - ESA)
  • Kometen 67P/Churyumov-Gerasimenko. (© European Space Agency - ESA)
  • Kometen 67P/Churyumov-Gerasimenko. (© European Space Agency - ESA)
  • Kometen 67P/Churyumov-Gerasimenko. (© European Space Agency - ESA)
  • Kometen 67P/Churyumov-Gerasimenko. (© European Space Agency - ESA)
  • Kometen 67P/Churyumov-Gerasimenko. (© European Space Agency - ESA)
  • Kometen 67P/Churyumov-Gerasimenko. (© European Space Agency - ESA)
1 / 17