Det har først og fremmest bragt fænomemale billeder af vores univers, men rumteleskopet Hubble har også lært os meget nyt om universet. I anledning af dets 25 års jubilæum, har vi bedt astrofysiker Tina Ibsen fra Tycho Brahe Planetarium i København om hendes bud på otte ting, vi ikke havde vidst, uden Hubbles mellemkomst:
Universets alder og sammensætning
Da man første gang lod det enorme rumkamera pege ud i et område, der umiddelbart ikke indeholdt en eneste stjerne, og lod lukkeren tage lys ind i flere måneder, vrimlede det pludselig med galakser, hvor man troede der var tomt, fortæller hun. Derigennem fik man sat tal på universets alder og dets accelererende udvidelse og kunne dermed udregne universets fordeling af baryonisk (synligt) og mørkt stof, samt mørk energi. Samtidigt fik man for første gang bevis for Einsteins ’gravitationelle linse-effekt’ – populært sagt et kosmisk forstørrelsesglas, der giver os mulighed for at se tilbage på de allertidligste og fjerneste galakser i universets historie.
Mængden af mørkt stof
Vores viden og bevidsthed om mørkt stof er noget der virkeligt er rykket med Hubbles mellemkomst, fortæller Tina Ibsen. - Vi ved ikke hvad det er, men med Hubbles kig tilbage til tæt på universets begyndelse, kan vi regne ud at mørkt stof bør udgøre omkring 25 procent af universet, siger hun. - Mørket stof er et eller andet, som interagerer med baryonisk stof, gennem tyngdekraften, forklarer astrofysikeren, der kalder det en slags kosmisk lim.
Hubble viste verden en lang række roterende galakser og noteret hvor meget mørkt stof, der er i dem, i forhold til hvor hurtigt de roterer. Hvis der kun er hvad vi kan se, er der ikke tyngdekraft nok til at holde dem sammen og de ville blive kastet fra hinanden, forklarer astrofysikeren.
Mængden af mørk energi
Forestil dig en ubagt rosinbolledej, der ligger på køkkenbordet og hæver. Uanset på hvilken rosin man befinder sig i dejen, bevæger alt sig væk. Sådan foregår det også i universet, og man regner med at gæren, er det vi betegner som mørk energi, forklarer Tina Ibsen. Jo længere vi kommer væk fra vores galakse, jo hurtigere bevæger de andre galakser sig væk fra os. Det har vi lært gennem Hubble, der altså har bidraget væsentligt i jagten på mørk energi, som man regner med udgør op mod 70 procent af universet. Hvordan det virker, aner vi dog stadig ikke.
Forståelse af stjernedannelse
Du kender sikkert billedet Ørnetågen. Måske det mest ikoniske billede, taget i universet overhovedet og et super flot billede, som viser rigtig meget, fortæller Tina Ibsen. Hubble har været i stand til at se hvordan stjerner dannes af kæmpe skyer af gas og støv. Der har teleskopet kunne følge en hel del af stjernedannende områder i forskellige faser af deres stjernedannelse, forklarer hun. Billedet af Ørnetågen fra 1995 var det første billede, der for alvor gav os indblik i hvordan det forgå, når stjerne dannes. I anledning af jubilæet, blev billedet genskabt i 2015 og kan ses i serien her på siden.
Forståelse af planetdannelse
I 2008 lavede Hubble et billede af exoplaneten Fomalhaut b – det første direkte billede af en stjerne, der er lige ved at blive dannet. - Det var det første billede nogensinde af exoplanet i synligt lys, fortæller Tina Ibsen. - Det var helt vildt at man kunne det. En planet der er ved at blive dannet og man kan følge processen, siger hun. Vi har siden set, at det er noget der sker mange steder. Og det har udvidet vores horisont, siger hun.
Betydelig ny viden om vores eget solsystem
Hubble viste os hvad der skete, da kometen Shoemaker-Levy 9 bankede ind i Jupiters atmosfære, fortæller hun. - Det var sjovt at se hvad det gjorde ved Jupiter, der selv er dannet af en lang række lignende sammenstød, siger hun.
Pluto var (alligevel) ikke en planet
I 2007 fandt Hubble et stort objekt ude i vores Solsystems yderste kringelkroge, der siden viste sig at være større end vort solsystems fjerneste planet Pluto. Det viste sig at være dværgplaneten Eris, som roterede rundt i det såkaldte Kuiper-bælte. - Det påbegyndte en debat om hvorvidt Pluto var en planet eller dværgplanet og endte altså med at den blev nedgraderet til dværg, fortæller Tina Ibsen. Ved samme lejlighed fandt man ud af, at Pluto havde mere end en enkelt måne.
Vi har endnu ingen gode billeder af Pluto, men får det snart i forbindelse med sonden New Horizons ankomst til dværgplaneten til sommer, fortæller hun.
Livet efter (stjerne)døden
Hubble har også kigget på hvad der sker når stjerner dør. Blandt andet har teleskopet vist nogle af de første billeder af hvordan der ser ud lige efter supernova eksplosioner, fortæller Tina Ibsen. Den senere udforskning af supernovaer, har været foretaget med infrarøde kameraer og optagelser af lys på andre bølgelængder.