Normalt tænker vi på at forøget CO2 i atmosfæren betyder højere temperaturer på kloden, men den lugtfri og usynlige gasart påvirker også havene.
Det fortæller havbiolog i Øresundsakvariet i Helsingør Michael Hansen til P1 Morgen.
Luften vi indånder, opløses også i vand. Det drejer sig om både ilt, CO2 og andre gasser og jo mere af en særlig gasart, der er findes i luften, des mere opløses der også i vandet.
- Her går den i forbindelse med vandet og laver forskellige kemiske forbindelser, fortæller Michael Hansen.
Det får havets PH værdi til at falde, så vandet bliver mere surt.
Siden den industrielle revolution, der startede for et par hundrede år siden, er pH-værdien i de øverste vandlag af havet faldet med 0,1 på pH-skalaen.
Et helt trin på pH-skalaen betyder at vandet bliver ti gange mere surt.
- Når forskerne så forudser, at den yderligere vil falde med 0,3-0,4 indenfor dette århundrede, begynder det at blive ganske mærkbart, forklarer Michael Hansen.
Sværere for skaldyr at få skal
Ikke mindst for de dyr og organismer der lever i havet.
Der er en række dyr, der lever af at danne skaller. Det kan være snegle, muslinger, koraller og krebsdyr. Skallerne dannes i dyrenes kroppe af stofferne kalcium og karbonat, forklarer han.
Men når vandet bliver mere surt, udskilles der mindre karbonat og så skal dyrene bruge mere energi på at danne deres skaller.
- Når de bruger mere energi på at danne skaller, er der mindre energi til at prøve at overleve og finde føde, siger han.
Samtidig er der risiko for, at deres skaller bliver tyndere og dermed gør dem mindre modstandsdygtige overfor byttedyr.
Fiskene får syre i benene
En forsuring af verdenshavene vil også få konsekvenser for andre havdyr som fisk og blæksprutter, fortæller Michael Hansen.
- Når fx blodet bliver surere kan det ikke transportere så meget ilt og det kan medføre at dyret ikke længere er hurtigt nok til at undslippe rovdyr, eller fange byttedyr, forklarer han. Det er reelt samme fænomen, som når vi mennesker anstrenger vores muskler og de syrer til.
I det store perspektiv er det et kæmpe problem, hvis nøglearter, som danner basis for hele fødekæden uddør, påpeger Michael Hansen.
Han peger på det lille krebsdyr krillen, som er fødegrundlag for bardehvalerne, der ikke direkte påvirket af surhedsgraden i vandet.
Så selvom man måtte være klimaskeptiker og ikke være enig i, at global opvarmning skyldes menneskeskabt CO2, er der ifølge Michael Hansen masser af gode argumenter for at begrænse udledningen.