Lysene i Universet slukker et efter et. For selv om nye stjerner fødes, er det ikke nok til at stoppe det uundgåelige.
Universet er døende.
Det bekræfter et internationalt hold af astronomer, der har studeret mere end 200.000 galakser.
De har rettet kraftige teleskoper ud i Universet og målt på galaksernes energiproduktion over en lang række bølgelængder.
Konklusionen er, at Universet producerer langt mindre energi end tidligere.
Undersøgte 21 bølgelængder
Galakserne i den undersøgte region af universet producerer kun omkring halvdelen af den energi, som de gjorde for to milliarder år siden. Og svindet sker bredt over bølgelængder fra ultraviolet til infrarød.
Det svindende energioutput betyder en langsom afdæmpning af lyset fra Universet. Men det er svært at gætte på, hvornår lyset helt går ud.
- Vi kan ikke definere et punkt i fremtiden, hvor Universet slukker. Der vil være en lille smule aktivitet i milliarder af år, siger astronomen Joe Liske fra European Southern Observatory til The Guardian.
Undersøgelsen inkluderer målinger af galaksernes output ved 21 forskellige bølgelængder.
Universet løber tør for energi
Forskerne har kendt til Universets energi-svind siden slutningen af 1990'erne. Men den nye undersøgelse viser, at det sker over hele spektret af bølgelængder.
- Universet forfalder fra nu af og glider langsomt ind i alderdommen. Universet har sådan set sat sig i sofaen, trukket et tæppe op og er tæt på at falde i en evig søvn, siger Simon Driver fra The University of Western Australia i en pressemeddelelse.
Afdæmpningen sker, fordi færre stjerner bliver skabt. Stjerner skinner fordi de forbruger brint til at drive fusion. I takt med stjernerne forbruger brinten, når de via fusion skaber lys og varme, bliver der mindre og mindre brint.
Til sidst er der ikke nok stof til, at nye stjerner kan opstå.
Brugte de største teleskoper
Astronomerne har brugt nogle af de kraftigste teleskoper i verden til at undersøge universets energiniveau.
De brugte blandt andet VISTA og VST-teleskoperne på Jorden, kombineret med rumteleskoperne GALEX, WISE og Herschel.
- Vi brugte så mange rum- og jordteleskoper, som vi kunne få fat i for at kunne måle energi-outputtet fra de 200.000 galakser så bredt som muligt, forklarer Simon Driver.
Han leder Galaxy and Mass Assembly (GAMA) projektet, som er den største multi-bølgelængde-undersøgelse nogensinde.
Planen er nu at udvide arbejdet til et kort over energiproduktionen i hele Universets historie - blandt andet ved at bruge verdens største radioteleskop, Square Kilometer Array, der bliver bygget i Australien og Sydafrika i de kommende år.