Når den nationale danske naturfond næste år startes op, skal den udpege og opkøbe arealer, for at omdanne dem til natur i det danske landskab.
Men hvilken natur? Og hvordan sikrer man sig, at den skaber de bedste resultater. Det debatterede radioprogrammet Ordet er Dit.
Naturen ender næsten altid med at spille sidsteviolin
Helt overordnet set, har naturen det godt, mener Rasmus Ejrnæs, der er seniorforsker i biodiversitet på Aarhus Universitet. Til gengæld har den biologiske mangfoldighed det skidt, siger han.
- Vi vurderer at godt en fjerdedel af alle arter i Danmark er truet eller i stærk tilbagegang, påpeger han.
Det skyldes først og fremmest, at det er menneskets interesser der prioriteres øverst, mens biodiversiteten altid ender med at spille sidsteviolin.
- Og det er her jeg ser at denne naturfond kunne have en rolle og skabe nogle områder, hvor naturen spiller førsteviolin, siger han.
Landmændene vil gerne af med 350.000 uproduktive hektar
I landbrugserhvervets organisation Landbrug og Fødevarer ser man også frem til at få naturfonden i gang.
Ifølge viceformand Lars Hvidtfelt har de danske landmænd ca. 350.000 hektar plejekrævende natur, som det ikke længere kan betale sig at vedligeholde ved udsætning af kvæg. Det ser han frem til at kunne sælge til fonden.
- Lodsejerne har i mange år haft et ønske om mere natur på de områder, siger han.
Michael Leth Jess fra Danmarks Naturfredningsforening peger samtidig på vigtigheden af, at staten fra start ved hvad den vil med fonden.
Han peger på, at der i regeringsgrundlaget er indskrevet at Danmark skal have en naturplan. Efter naturfredningsforeningens opfattelse, bør en statslig naturplan være grundlaget for hvad fonden skal handle ud fra.
- Man skal lave nogle temmelig klare guidelines for måden fonden fungerer på, ellers får vi nogle konflikter hen ad vejen, siger han.
Naturfonden skal sammensættes af de rigtige
Hos Landbrug og Fødevarer er man også optaget af at få sammensat fondsbestyrelsen rigtigt fra start.
Lars Hvidtfelt peger både på behovet for at hans egne medlemmer - lodsejerne der skal sælge arealerne - skal være repræsenteret men også at der er folk fra forskningens verden, der kan hjælpe med at målrette indsatserne i den retning man ønsker.
- Hvad er det man skal gøre for at få mest muligt for pengene og mest mulig biodiversitet ud af det.
Det er vigtigt at det bliver en fagligt godt funderet bestyrelse og ikke en der bare følger med nogle strømninger i samfundet, siger han.
Må ikke lade sig inspirere at nationalparkerne
Rasmus Ejrnæs fra Aarhus Universitet supplerer:
- Fonden skal have en høj faglig kompetence på det biologiske, men også juridisk og økonomisk mener han.
Samtidig advarer han mod at lade sig inspirere af den måde som nationalparkernes bestyrelser er sat på. Her har man ifølge Rasmus Ejrnæs udpeget bestyrelserne, så de består af folk med snævre demokratiske, personlige eller foreningsmæssige interesser.
- Så får vi sådan en patientforeningsdrevet fond og det er ikke nogen effektiv måde at sikre biodiversitet på, siger han.
Naturfonden bliver sandsynligvis sammensat af 7 personer, der dels udpeges af staten, der over en årrække skyder 500 millioner kroner ind og de to private fonde Aage V. Jensen fonden og Willum fonden, der tilsammen skyder 375 millioner kroner ind.