Danmarks nye naturfond skal tænke natur på en helt ny måde, end man gør i dag.
Fonden skal kigge mange år frem, og den skal ikke være fastlåst i ønsket om at opnå specifikke naturtyper, men i langt højere grad være klar til at lade naturen passe sig selv.
Den kontroversielle melding kommer fra Anders Tøttrup, der er biolog og forsker på Center for Makroøkologi, Evolution og Klima ved Københavns Universitet.
Gevinster nu og i fremtiden
Han og hans kollegaer arbejder med naturforvaltning bredt i Danmark.
Ifølge forskerne er der mange gevinster ved, at man indfører naturforvaltning, som er 'open ended'. Det vil sige, at man lader naturen være i fred, så den kan udvikle sig til det, den vil.
- Det vil spare mange penge i naturpleje og genopretning, give flere penge til opkøb af natur og sikre levesteder til fremtidens dyr og planter, siger Anders Tøttrup til dr.dk/viden.
Mange nye arter er på vej
Anders Tøttrup forklarer, at fx 20 procent af vores fuglearter i dag vil være skiftet ud med nye fugle om 100 år. Det skyldes, at klimaet bliver varmere, så fugle sydfra bosætter sig i Danmark, mens danske fugle er trukket nord på.
De nye fuglearter vil være tilknyttet andre naturtyper end fx de vådområder, som en stor del af naturgenopretningen har fokuseret på i de seneste årtier. Det samme vil være tilfældet for andre dyre- og plantearter i større eller mindre grad.
Men det virker ikke som om, at det faktum påvirker vores nuværende måde at forvalte naturområderne på.
Genopretter natur, der ikke hører til
- Det er interessant, at vi bliver ved med at genoprette natur og beskytte natur og lave naturpleje på nogle specielle naturtyper, som vi gerne vil fastholde, fordi de har været der før, det ser pænt ud osv., siger Anders Tøttrup.
Men i virkelighed vil nogle af de her naturtyper ændre sig, og nogle af dem vil ikke være typiske for det klima, som venter os om 100 år, fordi klimaet bliver varmere.
Dette dilemma vil naturfonden forhåbentlig tage højde for i deres fremtidige prioriteringer, siger Anders Tøttrup:
- Min pointe er, at vi ikke skal bruge vores penge på noget, som overhovedet ikke hører hjemme dér.
Vestamager er blevet meget våd
Vestamager i København er et godt eksempel på et totalt menneskeskabt naturområde, der harmonerer fint med nutidens behov, men ikke nødvendigvis fremtidens.
Man har bygget diger hele vejen rundt, og den sydlige del er naturreservat med vand for fugle.
Den nordlige del har man lavet våde enge på, fordi det er en naturtype, som vi nærmest har fjernet i Danmark. Det skyldes, at megen jord er drænet, så vandet ikke samler sig på landbrugsjorden.
Giv plads til klimaflygtninge- Der er stor fokus på våde enge, fordi enkelte dyrearter tilknyttet denne naturtyper er ved at uddø i Danmark, men de samme arter har altså store bestande nord og øst for Danmark, siger Anders Tøttrup.
Våde enge ser bare ikke ud til at være speciel vigtig for de dyr, der er på vej hertil.
- For at skabe rum for disse 'klima-flygninge' bliver vi nødt til at lade naturen finde en balance selv, siger Anders Tøttrup.
Naturen klarer sig fint selv
- Jeg ved godt, at det lyder vildt, at man bare skal lade naturen udvikle sig selv, men naturen kan sagtens finde ud af hvilken naturtype, der passer til stedet, siger Anders Tøttrup.
Man bruger i dag mange penge på at plante nye skove. Men hvis man bare lader naturen være i fred, så skal der nok komme en skov, hvis en skov passer ind i naturen dér.
- Det tager bare lidt flere år. Men det betyder ikke så meget i det store billede, i og med at en skov er 200 år om at udvikle sig, mener han.