I april 1979 begyndte indbyggerne i den sovjetiske industriby Sverdlovsk på mystisk vis at blive syge.
De fik feber, hostede og kastede blod op. En del døde. Hvor mange ved vi ikke, da der ikke eksisterer officielle tal, men internationale estimater lyder på mindst 66 og op til 100 personer - eller mere.
Synderen var kød, forklarede de sovjetiske myndigheder. Kød, som var inficeret med miltbrand og solgt på det sorte marked.
Eksplosion på biovåben-fabrik
Den forklaring købte omverdenen dog ikke. I USA mente CIA, at der rigtigt nok var tale om miltbrand-infektion, men at den skulle stamme fra kød, blev afvist.
I stedet mente man - i tråd med forklaringer fra sovjetiske dissidenter - at infektionen stammede fra en tophemmelig fabrik, hvor Sovjet udviklede biologiske våben.
Under en eksplosion var luftbårne miltbrand-sporer sluppet ud fra fabrikken, hvorefter de intetanende Sverdlovsk-indbyggerne havde indåndet dem, konkluderende vestlige eksperter.
Eneste problem: De sovjetiske myndigheder benægtede, og der var ingen håndfaste beviser.
Bakteriens genom stykkes sammen
Efter Sovjetunionens kollaps i starten af 1990’erne blev der langsomt åbnet op for udenlandske forskere, som begyndte at undersøge omstændighederne omkring ulykken i Sverdlovsk.
Men først for ganske nylig har forskere fået det komplette overblik over de miltbrandbakterier, som slap ud fra fabrikken, der havde navnet "Compound 19" og stadig eksisterer i byen, som nu hedder Jekaterinburg.
Det er nemlig lykkedes forskere fra Northern Arizona University at isolere miltbrandbakteriens DNA fra vævsprøver fra to af ofrene for ulykken i 1979.
Selvom DNA'et var slemt nedbrudt, fik forskerne stykket hele dets genom sammen, så de kunne sammenligne miltbrandbakterien med hundredvis af andre prøver af miltbrand-DNA.
Noget man ikke med tidligere tiders teknologi har været i stand til.
Detaljer om Sovjets produktionsmetode afsløret
Deres undersøgelse afslørede, at der var tale om ganske almindelig miltbrandbakterie.
Sovjet havde altså ikke modificeret bakterien, så den fx var blevet mere resistent, som man tidligere havde frygtet.
Tværtimod havde bakterien naturlig oprindelse, da sporerne forekommer i jorden flere steder i verden - inklusive Rusland.
Sekventeringen af DNA-genomet har også givet indsigt i Sovjets produktionsmetode, og forskerne kender altså nu de fleste detaljer omkring fremstillingen af miltbrand, som var Sovjetunionens primære biologiske våben.
Det giver en hidtil uset viden om det, der betragtes som et af verdens største udviklingsprogrammer inden for biologiske våben sammen med det amerikanske.
Samtidig slår det et sidste søm i “bevis-kisten” for de mennesker, der i næsten 40 år har levet med eftervirkningerne fra verdens mest dødelige miltbrand-udslip og myndighedernes efterfølgende forsøg på at skjule det.