Når eleverne kommer ind til den 60 minutter lange matematiktime på Rantzausminde Skole i Svendborg, ved de præcis, hvad der skal ske.
Deres lærer, Lars Nissen, opdeler timen i tre perioder: Først er der 20 minutters fælles tavleundervisning. Dernæst går halvdelen af klassen udenfor og laver aktiv matematik i 20 minutter, hvor de fx sjipper regnestykker eller konkretiserer geometriske figurer ved hjælp af deres krop. Imens løser den anden halvdel opgaver på deres iPad. Og 20 minutter senere bytter eleverne.
- Aktiv matematik er en katalysator, der gør op med 'røv til bænk-undervisningen'. Elevernes kompetencer bliver sat i spil, og det giver mulighed for en samtalekultur med eleverne, hvor fokus går fra lærerens formidling til elevernes læring, siger Lars Nissen.
Aktiv matematik fastholder eleverne fagligt
Skolen kom i gang med involverende matematik i forbindelse med et forskningsprojekt, som Syddansk Universitet kører – Svendborgprojektet.
Matematiklærer Lars Nissen er begejstret for undervisningsformen, som, han mener, giver et flow i undervisningen og fastholder eleverne i det faglige element.
- Når eleverne kobler bevægelse med noget fagligt, tænker de ikke over, hvad de har med i madpakken, hvad der sker i næste frikvarter, eller hvad der foregår på mobilen. De fastholdes i det aktive rum, lærer med kroppen og lader hjernen få ro til optage nye faglige begreber, fortæller Lars Nissen.
- Og når jeg skifter mellem de forskellige læringsstile, som aktiv matematik er en del af, oplever jeg større overskud og lyst til at lære hos eleverne, fortæller Lars Nissen.
Herunder kan du se en video om, hvordan lærer Lars Nissen på Rantzausminde Skole i Svendborg Kommune anvender aktiv matematik.
Eleverne bidrager selv med øvelser
På skolen varer timerne som nævnt 60 minutter. Det gør det let at opdele timen i tre dele og på den måde tage hensyn til, at børn har svært at holde koncentrationen fanget i mere end 20 minutter.
- Desuden giver den faste opbygning af lektioner en ro og gennemskuelighed for både elever og lærere. Læreren skaber klasseledelse gennem fast struktur. Men det er et skelet, som eleverne så er med til at fylde på, siger Lars Nissen.
- Jeg oplever, at eleverne tit kommer med input fra deres erfaringsverden til de aktive matematikøvelser, vi laver i forbindelse med undervisningen, forklarer han.
Mindre forberedelse
I øvrigt oplever Lars Nissen også, at arbejdet med aktiv matematik giver mindre forberedelse.
Han kan genbruge samme øvelse i flere af de 20 minutters sessioner om ugen dog med ændringer og gradueringer af øvelserne, alt afhængig af elevernes læringsniveau.
Lærerne har fået inspiration fra universitetet til, hvordan de kan konkretisere ofte meget abstrakt matematik til noget, som børnene bedre forstår. Ligesom lærerne har udviklet deres egne metoder og undervisningsmateriale til aktiv matematik.
En win-win-situation
Lars Nissen opfordrer andre lærer til også at bruge aktiv matematik og udvikle deres egen form på det – eller lade sig inspirere af hans opdeling.
- Der kan skrives et hav af bøger om aktiv matematik, men hvis du som lærer ikke er villig til at lave om på din struktur og eksperimentere sammen med eleverne, kommer det aldrig til at køre i drift, mener han.
Han mener, at integreringen af aktiv matematik har revolutioneret hans undervisning.
- Du får gladere og mere læringslystne elever. Samtidigt får du som lærer mindre forberedelse. Det er da en win-win-situation, siger Lars Nissen.