Der er tæt på breaking news i Danmarks Udenrigsministerium.
Et stort område af havbunden nord for Færøerne er på vej til at blive en del af Rigsfællesskabet med Danmark, Færøerne og Grønland.
FN har sagt god for at udvide kontinentalsoklen - den del af et land - der befinder sig ude under havets overflade - med 87.792 kvadratkilometer. Det vil sige et område dobbelt så stort som Danmarks landområde.
Der er bare et 'MEN' …
Nettoarealet bliver mindre
Desværre er FN's ord ikke lov, for vi skal først forhandle med Island og Norge.
Og nettoarealet bliver helt sikkert mindre, forklarer ministerråd Jørgen Lilje-Jensen på Folkeretskontoret i Udenrigsministeriet til dr.dk/viden.
Udvidelsen af kontinentalsokkel
Normalt har lande ret til kontinentalsoklen ud til 200 sømil (M), hvis der er plads til det i forhold til nabolande.
Derudover kan lande søge om retten til at udvide kontinentalsoklen. Der sker i to tempi.
Først sender man sit krav med dokumentation til FN-organet Kommissionen for Kontinentalsoklens Grænser (CLCS). CLSC vurderer om ansøgningen - kaldet en submission - er rimelig. Flere lande kan ifølge CLCS have krav på samme havbundsområde.
Og i sidste ende skal landene selv forhandle aftalen om sømilegrænsen på plads.
Overlappende krav fra de tre parter
Både det danske rigsfællesskab, Norge og Island mener, at de har ret til noget af havbunden nord for Færøerne.
Og kravene rækker ind over hinandens.
Derfor skal vi ikke regne med at få retten til alle 87.792 kvadratkilometer kontinentalsokkel.
Sømilegrænsen på plads senere i år
Kommissionen for Kontinentalsoklens Grænser (CLCS) i New York i USA har tidligere behandlet Norges krav.
Nu er vores rigsfællesskabs krav til havbunden godkendt, og så venter vi bare på, at CLCS kigger på Islands krav.
Når FN-organet er færdigt med det, skal de tre parter forhandle sømilegrænsen endelig på plads. Jørgen Lilje-Jensen forventer, at det sker i løbet af 2014.
Geometrisk variabel aftale
Allerede i 2006 aftalte det danske rigsfællesskab med Norge og Island, at man ville fordele kontinentalsoklen på en bestemt måde, hvis alle får medhold i FN.
Men det er altså en aftale med en variabel geometri. Og hvad det endelige billede bliver, afhænger af, hvad Island får ret til, siger Jørgen Lilje-Jensen.
I Udenrigsministeriet betragter man det i øvrigt som ret stort, at FN har sagt god for vores krav. Det er en god forhandlingsposition at være i.
Retten til undergrunden
Kontinentalsoklen giver ret til undergrunden med mineraler - olie og gas. Og bunddyr som kan være interessante.
Til gengæld giver soklen ikke ret til selve havet eller fiskeri i området.