Siden august 2012 har NASA's rover ’Curiosity’ udforsket det store Gale-krater på Mars.
Et af formålene er at finde beviser på, at der engang var vand på Mars, og med de seneste observationer mener NASA at have fundet de beviser.
Og udover at der har været vand, så viser de seneste observationer også, at vandet flød stabilt på Mars for 3,8 milliarder år siden.
Fem kilometer højt bjerg afslørede meget gammel sø
Observationerne er foretaget ved den nederste del af det fem kilometer høje bjerg, Mount Sharp, som ligger i midten af Gale-krateret.
De nederste dele af bjerget består af meget fine lag af bjergarter, som er dannet ved, at en sø har aflejret sedimenter gennem millioner af år.
Derfor må en sø altså have stået nogenlunde stabilt i Gale-krateret i al den tid, det tog at danne de mange fine lag, og den opdagelse vækker begejstring hos postdoc Kjartan Münster Kinch fra Niels Bohr Institutets Marsgruppe.
- Det er første gang, at vi nede på overfladen med tæerne i sandet ser noget, der tyder på rigtig langlivet vand, siger han.
Nye observationer afgør årelang tovtrækning
Og med opdagelsen er en årelang tovtrækning overstået.
Forskere har nemlig længe vidst, at der sandsynligvis har været vand på Mars – både fra satellitobservationer, samt fra fund af sandsten på bunden af krateret.
Men tidligere har mange ment, at vandet kun eksisterede på Mars meget lokalt og i korte perioder af gangen, fordi det er svært at forklare, hvordan Mars har kunnet have et klima, der tillod vand at stå i lange perioder af gangen.
Men nu tyder alt altså på, at vandet alligevel flød stabilt på Mars i millioner af år, og dermed må klimaet engang have været meget anderledes på Den Røde Planet.
Det regnede på Mars
Selvom fundet egentlig kun bekræfter, at der var én stor, stabil sø i Gale-krateret, så mener forskere nu, at der samtidig må have været omfattende sø- og flodsystemer.
For at en sø kan eksistere i så lang tid uden at fordampe væk, skal der nemlig tilføres nyt vand, og det sker i form af regn, og derfor er vandet ikke bare et lokalt fænomen.
- Måske regnede det ikke overalt på Mars, men det betyder, at klimaet på Mars har været radikalt anderledes, fortæller Kjartan Münster Kinch.
Stabile søer gør det nemmere for Mars-livets opståen
Med den nye forståelse af et meget anderledes forhistorisk Mars-klima, bliver det også mere sandsynligt, at livet har kunnet udvikle sig på Mars.
Men selvom forholdene kan have været gode for liv, så er Kjartan Münster Kinch langt fra sikker på, at det er opstået, fordi man stadigvæk ikke har fundet et eneste tegn på det.
- Hvis der har været regn og søer, der stod i millioner af år, så skulle man jo også tro, at det havde efterladt nogle forholdsvis tydelige spor, men selvfølgelig, hvis det er så lang tid siden, kan det være, de er udvisket, siger han.
- Men jeg ved det ikke!
Fremtiden vil gøre os klogere
Kjartan Münster Kinch mener, at den eneste måde, hvorpå vi for alvor kan finde ud af, om der har været liv på Mars, det er ved at hente prøver hjem til Jorden, som derefter kan undersøges i laboratorier.
Planlægningen af den mission, som Kjartan Münster Kinch selv er en del af, er allerede i gang, og hvis alt går godt, har vi Mars-prøver på Jorden engang i 2020'erne.
Et andet spørgsmål, som NASA gerne vil undersøge nærmere, er, hvordan klimaet var på Mars dengang, da vandet flød på planeten.