I de annamitiske bjerge mellem Vietnam og Laos ligger en tæt regnskov med en fantastisk artsrigdom.
Siden 1992 har forskere opdaget flere hundrede nye arter i området, heriblandt saola-oksen, som i 1992 blev det første nyopdagede pattedyr i over 50 år.
Svært at finde dyrene i den tætte skov
Regnskoven i de annamitiske bjerge er meget svær fremkommelig, og dyrene, som forskerne gerne vil beskytte, er sky.
Derfor er det ekstremt vanskeligt at overvåge de sjældne dyrs færden.
Området er to gange Danmarks størrelse, og for at lave et effektivt bevaringsarbejde er man nødt til at vide, hvor i den store skov, dyrene er.
Blodsugende sladrehanke skal røbe saolaens færden
Forskere har længe brugt kamerafælder til at følge de sjældne dyr, men der kan gå længe mellem hvert billede.
En ny, dansk metode udnytter skovens mange igler, og kan måske gøre overvågningsarbejdet lettere.
De danske forskere har nemlig fundet ud af, at iglerne gemmer deres ofres DNA i op til et halvt år efter et måltid. På den måde er iglerne små spor fra, hvor dyrene har været.
Igler som sladrehanke
Ida Bærholm Schnell er ph.d.-studerende på Statens Naturhistoriske Museum og København Zoo, og hun er en af forskerne bag den nye metode.
- Når man er i tropiske regnskove er der rigtig mange igler, og de kan i princippet fungere som små blodprøver fra skovens dyr, fortæller Ida Bærholm Schnell.
- Samtidig er det her en måde, hvor man kan få samlet blodprøver fra de dyr, man gerne vil undersøge, uden at forstyrre dyrene i deres naturlige miljø, siger hun.
Hundrede tusinde igler på køl
Thomas Gray er species manager for Verdensnaturfonden, WWF, i den såkaldte Mekong-region, som blandt andet omfatter regnskoven mellem Vietnam og Laos.
Han har selv været med til at samle igler, og han fortæller, at de nu har næsten 100.000 igler i fryseren, som er klar til at blive sendt til genetisk analyse.
- Iglemetoden har potentiale til at revolutionere måden, hvorpå vi leder efter de sky dyr, fortæller han.
Forskere får blodige fødder
Udover at iglerne er rigtig mange, så er de også meget nemme at samle.
De er nemlig vilde med pattedyr, inklusive mennesker, og kommer krybende helt af sig selv.
- Mine fødder var sommetider helt blodige, og man kunne ikke se noget hud, fortæller Thomas Gray.
Iglerne har suget blod fra sjældne dyr
Thomas Gray har allerede fået nogle igler analyseret, som desværre ikke kunne afsløre saola-DNA.
Til gengæld fandt forskerne DNA fra andre dyr, blandt andet den sjældne, stribede kanin, Nesolagus timminsi, som kun findes i regnskoven i de annamitiske bjerge.
Og det er ikke kun pattedyr, man kan finde spor fra, fortæller Ida Bærholm Schnell, som lige nu arbejder på at udvikle iglemetoden.
- Vi har fundet ud af, at de også går på en del krybdyr, fugle, padder og så videre. Så derfor kan man måske kigge lidt bredere end kun pattedyr i fremtiden, siger hun.
Jagt truer biodiversiteten
Imens forskere forsøger at blive klogere på de sjældne dyrs færden i den ufremkommelige regnskov, kæmper blandt andet WWF for at bevare dyrene ud fra den eksisterende viden.
- De største trusler mod den bredere biodiversitet i området, er, at skoven bliver fældet, fortæller Jacob Fjalland fra WWF, som blandt andet arbejder med bevaringsarbejdet i Annamitterne.
- Men i forhold til de store pattedyr, er det også jagt, som er en stor trussel. Vietnameserne er meget glade for vildt kød, så der er et stort jagtpres på de her områder og dyrene, der lever i skoven, siger han.
Indsamler fælder og laver oplysningskampagner
I nogle områder samler parkvagterne flere hundrede snarer på en dag.
Jacob Fjalland kalder den indsats en symptombehandling, som han håber, vil købe saolaen og andre sjældne dyr noget mere tid.
Udover at samle fælder har organisationen også flere store oplysningskampagner, der skal reducere skovfældning samt efterspørgslen på det vilde kød.
Hør mere om saolaen og de blodsugende sladrehanke i Natursyn her.