Man kan næsten ikke undgå at få venner, når man træner sammen med andre på et hold, viser forskningsprojekter fra Center for Holdspil og Sundhed, CHS, på Institut for Idræt og Ernæring ved Københavns Universitet.
Nu opretter forskerne sammen med Københavns Kommune hold med forskellige former for boldspil på fire aktivitetscentre for ældre. Undersøgelser viser, at flere ældre mænd end kvinder aldrig eller næsten aldrig har nogen at tale med. Man håber at få kontakt med ensomme mænd.
- Vi regner med, at træningsformer med bolde og lidt konkurrence indbygget i spillet vil appellere lidt mere til mænd, end den normale fitness- eller gymnastiktræning på centrene, siger projektleder Gertrud Pfister, der er professor ved Institut for Idræt og Ernæring og medlem af styregruppen på CHS.
Fysisk og psykisk velvære gennem holdsport
Forskningsprojekterne på Center for Holdspil og Sundhed handler om at gøre mennesker sundere gennem fysisk træning, men også gladere gennem det fællesskab, der opstår gennem holdtræning.
- Vi vil fremme fysiologisk sundhed og livskvalitet gennem samværet med andre gennem træning. Der er altid nogen, der kommer med en joke, så alle griner, når man træner sammen på et hold, siger Gertrud Pfister.
- Hvis man er ensom og ikke har kontakt med andre, er man frataget sådanne gevinster, for hvornår har man sidst grinet alene? siger hun.
Aktivitetscenter: Holdspil lyder mere ’legalt’
Aktivitetshuset Baldersgade på Nørrebro i København deltager i Center for Holdspil og Sundheds projekt med boldspil.
- Vi håber, at holdspillet vil trække flere mænd til, fordi det måske lyder mere ’legalt’ som mand at sige til familien, naboen og købmanden, at man går til holdspil i stedet for går i dagcentret, siger centerleder Pia Hansen til DR Viden.
- ’Dagcenter’ kan for mange mænd stadig lyde som om, at man sidder og laver håndarbejde dagen lang. Samtidig kan dét at gå i dagcenter også sende et signal om, at man er ’ensom’. Noget som for nogen er meget tabubelagt, siger hun.
Kan sport udvikle de sociale kompetencer?
Det bliver nødvendigt at lave opsøgende arbejde over for de ensomme ældre, blandt andet fordi ensomhed kan fratage mennesker modet til at komme ud og møde andre. Ensomme kan ’miste’ de sociale kompetencer. Men hvis man får dem ind i sport, kan det formentligt hjælpe.
Et forskningsprojekt fra norske Universitetet i Agder, Institutt for folkehelse, idrett og ernæring i Kristiansand, har kigget på sport og ensomhed blandt teenagere med udgangspunkt i 2055 skoleelever på 38 norske folkeskoler.
Forskningsresultaterne i ’Sport Participation and Loneliness in Adolescents: The Mediating Role of Perceived Social Competence’ tyder på, at deltagelse i sport er inddirekte forbundet med opfattelsen af lavere grad af ensomhed gennem højere grad af social kompetence.
Sportsligt fællesskab træner sociale kompetencer
Ifølge lektor Tommy Haugen, projektleder på forskningsprojektet, kan det være den sociale samhørighed med andre i sporten, der hjælper - og ikke sporten som sådan.
- Når man er en del af et sportsligt fællesskab, træner man også sociale kompetencer. Og det kan være derfor, at skoleeleverne, der dyrker sport, ser ud til at være mindre ensomme, siger Tommy Haugen til DR Viden, men han understreger, at det skal undersøges yderligere, før man kan fastslå det med sikkerhed.
Ifølge ham er der ingen forskning, der fastslår, hvilke sportsgrene der virker bedst mod ensomhed. Men forudsætningen er i hvert fald, at mennesker føler sig velkommen i idrætsklubben, pointerer han.
Bedste medicin mod ensomhed
Der findes ingen forskningsprojekter i Danmark eller udlandet, der med sikkerhed fastslår, at sport kan få mennesker ud af ensomhed. Men flere projekter på Center for Holdspil og Sundhed ved Institut for Idræt og Ernæring viser, at sportslige fællesskaber hjælper mod ensomhed.
- Vores erfaring er, at holdspil og foreningsliv måske er den bedste medicin mod ensomhed, siger lektor Laila Ottesen, der primært forsker i idrætssociologi og sundhedsfremme og forebyggelse.
Man får i løbet af kort tid opbygget et fællesskab, når man spiller sammen med andre, fordi man er afhængig af hinanden. Og man spørger til, om de andre kommer til træning. Hvis svaret er nej, spørger man indtil, hvorfor ikke - og om noget er galt.
- Og det er jo måske det allervigtigste våben mod at være ensom – at nogen pludselig interesserer sig for én, og man kommer ind i et fællesskab. Man opbygger et netværk, hvor man bekymrer sig om hinanden. En slags delt omsorg, siger Laila Ottesen.
Man stiller op for hinanden
Udover at selve træningen gør de fleste mennesker glade, fordi fysisk aktivitet udløser endorfiner, der påvirker humøret positivt, giver det også velvære mentalt at have gjort noget sammen med andre mennesker. Og forskerne oplever, at folk ønsker at fortsætte træningen sammen, efter at projekterne er slut.
Sportslige fællesskaber i foreninger er i bygget op omkring den fælles interesse for idrætten. Men man behøver ikke ligne hinanden. Det er også rummelige fællesskaber med mange forskellige typer personer. Og det gør sig gældende både blandt unge, voksne og ældre.
- Og man får pludselig venner og bekendte, som man ikke behøver være meget sammen med om andet end holdsport, men som alligevel på en eller anden måde gerne stille op for dig, siger Laila Ottesen og henviser blandt andet til et projekt for kvinder, hvor alle fra fodboldholdet stillede op og hjalp med flytningen, da en holdkammerat skulle skilles.
- Du starter ikke nødvendigvis med at dyrke idræt, fordi du vil have venner, men du kan næsten ikke undgå at få det, når du træner holdsport, siger hun.