Det er grund til at holde ekstra øje med teenagere, der får hjernerystelser, især hvis de er følsomme over for lys og støj.
En amerikansk undersøgelse af 37 sportsfolk i alderen 12 til 17 år viser, at 22 af dem havde følelsesmæssigt symptomer som angst efter deres hjernerystelser. Flere af dem reagerede samtidigt på støj og lys.
Forskningsresultatet kommer samtidigt med, at American Academy of Neurology (sammenslutning af neurologer, som er specialister i hjernen og nervesystemet) holder den første konference om sport og hjernerystelser.
Forskellige reaktioner på hjernerystelser
Der er stor forskel på, hvordan mennesker reagerer på en hjernerystelse. Symptomerne kan være fysiske, følelsesmæssige, eller man kan have svært at koncentrere sig.
Læge Lisa M. Koehl og psykolog Dong (Dan) Y. Han fra University of Kentucky i Lexington i USA har undersøgt de 37 unge sportsfolk, som stadig havde gener cirka 37 dage efter hjernerystelse.
Sportsfolkene dyrkede forskellige sportsgrene, blandt andet amerikansk fodbold, almindelig fodbold og baseball.
Humørsvingninger, lys og lyd
22 af sportsfolkene var præget af irritabilitet, aggression, angst, depression, apati, hyppige humørsvingninger eller overdrevent følelsesmæssige reaktioner efter hjernerystelse.
Fem teenagere (23 procent) var følsomme over for lys, mens tre teenagere (14 procent) var følsomme over for støj.
De resterende 15 ud af de 37 havde ingen symptomer følelsesmæssigt. Og kun to af dem (13 procent) var følsomme over for to, mens ingen havde problemer med støj.
De to grupper var sammenlignelige i forhold til, hvor kraftig deres hjernerystelse havde været. Og forskerne havde udelukket personer, som tidligere havde haft følelsesmæssige problemer for ikke at forvirre resultaterne.
Forskningen bør påvirke behandling
Forskningsresultatet viste også, at teenagere var 7-10 dage længere om at komme sig end voksne idrætsudøvere.
- Identifikation af faktorer som disse, der kan forværre problemer for teenagere efter hjernerystelse, kan hjælpe med planlægningen af en passende behandling, siger Lisa M. Koehl og Dong (Dan) Y. Han.
Resultaterne bør også spille ind i beslutninger om, hvornår atleterne bør genoptage træningen efter hjernerystelser, og om de har særlige behov for ro.
Hjernerystelser fylder meget i USA
Hjernerystelser og sport er for alvor kommet på dagsordenen i USA, efter at flere forskningsresultater har vist, at gentagne hjernerystelser kan føre til hjerneskade. Slagene skaber forandringer i hjernen.
Der har været alvorlige voldsepisoder, hvor spillere fra den amerikanske fodboldliga NFL har ændret personlighed og har skadet andre og selv begået selvmord.
Fra den 11. til den 13. juli samles neurologer fra hele verden i Boston i USA til konferencen The Sports Concussion Conference om hjernerystelse og sport.
Fælles udmelding fra neurologer
I forbindelse med konferencen har American Academy of Neurology med 28.000 medlemmer besluttet sig for en fælles udtalelse.
Den fastslår, at neurologer og andre fagfolk har pligt til at arbejde for at beskytte atleter mod hjernerystelser og lære dem (og trænere osv.) om, hvordan atleter passer på sig selv - også når de er blevet ramt.
Man regner med, at gener efter hjernerystelserne normalt er gået helt over tre måneder efter. Men for 15 procent varer generne ved.