Nup en pille morgen og aften i en uge eller to – vupti, sygdomme, der før tog livet af os, er væk.
Penicillin og andet antibiotika er stoffer, som siden 2. Verdenskrig har gjort de fleste bakterielle infektioner harmløse.
Men på det seneste er vidundermidlet begyndt at svigte. Flere og flere bakterier har lært, hvordan de skal overleve mange typer antibiotika. Bakterierne siges at være multiresistente.
Nu melder en ny soldat sig i kampen mod den frygtede multiresistens. Forskere over hele verden vender deres blik mod vira, som er genetisk ændret til at slå bestemte bakterieinfektioner ned:
- Vi har store forhåbninger, og de nye resultater gør ikke vores håb mindre, fortæller Thea Kølsen Fischer, overlæge og leder af virologisk overvågning på Statens Serum Institut.
CRISPR gør forskellen
Din fjendes fjende er din bedste ven. Det er essensen i idéen om at bruge virus mod bakterie.
Der er nemlig tale om en bestemt type virus, såkaldte bakteriofager. De angriber ikke menneske- eller dyreceller, men derimod bakterieceller. Det er altså dem, der gør bakterier syge.
Og idéen om at bruge bakteriofager i kampen mod bakterier er ikke ny, fortæller Thea Kølsen Fischer:
- Anvendelsen af oprensede naturligt forekommende bakteriofager som behandling mod enkelte bakterielle infektionen har været anvendt fx i Østeuropa i mange år, så det er som sådan ikke ny viden, at visse vira kan bekæmpe bakterieinfektioner.
Det nye er derimod, at man ikke længere er afhængig af, at en naturligt forekommende virus lige netop angriber dén bakterier, som er sygdomsfremkaldende.
For ved at anvende den revolutionerende, og relativt billige, gen-manipulationsteknik CRISPR, kan man pludselig styre processen i langt højere grad:
- Med CRISPR kan man kunstigt bestemme, hvilke bakteriesygdomme man vil sætte ind overfor. Det er jo fantastisk at vi nu lettere kan vi gå ind og ændre og målrette virus-våbenet vha. genteknologi, siger Thea Kølsen Fischer.
Stadig lang vej
Thea Kølsen Fischer følger med stor interesse den udvikling, der sker indenfor området. Alligevel advarer hun mod to ting.
For det første er de genteknologisk ændrede antibiotika-virus stadig på laboratoriebordet. Der skal udvikles og afprøves, inden at det kan komme patienterne til gode.
For det andet skal man ikke se det som løsningen på hele problematikken:
- Selv om man nu kan ændre en virus, vil bakterierne også ændre sig. De vil tilpasse sig den nye trussel, siger Thea Kølsen Fischer.
Bakterierne vil med andre ord også udvikle resistens mod det nye våben. Derfor vil man hele tiden skulle udvikle nye GMO-vira, som bakterierne ikke kan klare.
- Det her kan være et vigtigt element, men kan nok desværre ikke klare hele antibiotikaresistensproblematikken alene, slutter Thea Kølsen Fischer.
Fakta: Bakterier versus virus
- •
Der er især to typer af mikroorganismer, som gør mennesker syge – virus og bakterier.
- •
Bakterier er små celler, der kan formere sig selvstændigt.
- •
De lever dog ofte i tæt samarbejde med større organismer, fx mennesker, og er her harmløse eller ligefrem vigtige. Et eksempel er colibakterier i vores tarme.
- •
Kommer fx colibakterier ind i selve kroppen, kan vi blive syge.
- •
Heldigvis kan immunsystemet oftest klare en bakterieinfektion, og ellers kan vi hjælpe på vej ved at behandle med antibiotika.
- •
Modsat bakterier er virus ikke i stand til at formere sig selvstændigt. De består kun af en genetisk kode og noget beskyttelse rundt om denne.
- •
For at formere sig snyder de deres værtsceller til at kopiere den genetiske kode, og på kort tid kan en virus være blevet til tusinder.
- •
Antibiotika virker ikke mod virus, her har man forskellige andre behandlinger, men oftest er det op til vores eget immunsystem at bekæmpe en virusinfektion.
- •
Mange vira, fx influenza og HPV, kan vi dog forebygge ved at vaccinere.