Forskere skal måle børns leg i skolegården

Syv nye skolegårde skal vise, om børn får lyst til at røre sig mere i og efter skoletid. Og SDU-forskere følger børnene.

Skørping Skole er en af skolerne i Drøn på Skolegården-kampagnen. Skolen etablerer et nyt skov-loop, der på kreativ vis integrerer skolen og skoven og skaber nye rum for elever, Rold Skovs brugere og lokalområdets beboere. (© Drøn på Skolegården / Skørping Skole)

Inden nytår går syv skoler i landet i gang med at renovere deres skolegårde for at give flere elever lyst til at lege og få pulsen op i løbet af skoledagen.

Skolerne er udvalgt til at deltage i kampagnen 'Drøn på Skolegården', hvor man nytænker den udendørs plads omkring skolerne for at få især de lidt inaktive børn til at røre sig mere - også efter skoletid.

Forskere fra Syddansk Universitet har målt på 744 elevers fysiske aktivitet før ombygningerne. Om halvandet år måler forskerne igen på eleverne for at se, hvor meget skolegården betyder for børns fysiske aktivitet.

Mange ting kan påvirke børn

Det lyder måske meget logisk, at sjove aktiviteter på en legeplads vil få flere børn ud at lege, men forskningsmæssig ved man faktisk ikke, hvilke faciliteter virker.

- Udover skolegårdens indretning kan der være særlige ting, der spiller ind fx alder og forskel på drenge og pigers leg og interessen for smartphones, som kan holde børn fra at deltage i mere fysisk leg.

Det forklarer ph.d.-studerende Henriette Bondo Andersen fra Center for Interventionsforskning på Syddansk Universitet.

Undersøger data fra elever

I foråret var de 744 elever fra de syv skoleprojekter i en uge fra morgen til aften udstyret med et accelerometer - en slags avanceret skridttæller - og en GPS.

Ud fra de målinger er forskerne nu ved at se på, hvordan eleverne bruger deres tid i frikvartererne, hvor meget tid de er ude og inde, og hvor aktive eleverne er de enkelte steder i skolegården.

- Med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens anbefalinger på 60 minutters aktivitet dagligt kan vi se også se, hvor meget frikvarteret kan bidrage med ud af dagens totale aktivitet, siger Henriette Bondo Andersen.

Fokus på de mindst aktive

Forskerne har primært fokus på de elever, der i dag kun bevæger sig, når de er tvunget til det. Og der er skolen er et rigtigt godt sted at ramme dem, forklarer Henriette Bondo Andersen:

- Det er svært uden for skoletiden at nå de mindst fysisk aktive, fordi de ikke har lyst til at gå til dans, holdspil osv.

Generelt er det pigerne, der bliver siddende inde i klassen og snakker i frikvarteret og tjekker deres smartphone.

Ph.d.-studerende Charlotte Skau Pawlowksi har i forbindelse med Drøn på Skolegården også interviewet en række elever, og der siger pigerne, at de mangler steder, hvor de fx kan danse.

Mange skolegårde er mest for drenge

- Skolegårde er i dag mange steder indrettet med drengefaciliteter som fodboldbaner, hvis man skal sige det helt sort og hvidt, siger Charlotte Skau Pawlowksi.

- Pigerne vil egentlig gerne spille fodbold, men de bliver ikke inkluderet i drengenes leg, siger hun.

Pigerne vil gerne have boldbaner, der kun er for dem, så de selv sætter dagsordenen, og der ikke er så megen fokus på at være den bedste eller vinde, som mange drenge tit er fokuseret på.

Eleverne er taget med på råd

Eleverne på skolerne tilknyttet de syv skolegårds-projekter har selv været med til at bestemme, hvordan skolegårdene skulle bygges om netop for at skabe rum for både drenge og piger.

Samtidig lægger nytænkningen af skolegårdene også op til, at tingene skal bruges efter skole og tiltrække flere aldersgrupper ud fra ønsket om at øge hele aktivitetsniveauet for mange børn.

Nye målinger på eleverne vil om et par år vise, om skolegården er det rette værktøj til at nå målet.

- Forventningen er, at børn er mere aktive, hvis miljøet appellerer til fysisk aktivitet, siger Henriette Bondo Andersen.

  • Skørping Skole etablerer et nyt skov-loop, der på kreativ vis integrerer skolen og skoven og skaber nye rum for elever, Rold Skovs brugere og lokalområdets beboere. (© Drøn på Skolegården / Skørping Skole)
  • Fjordskolen i Nakskov vil åbne den klassiske skolegård mod lokalsamfundet og anspore elever og borgere til aktiviteter for hjerne, hjerte og krop. Der bliver etableret nye porte, aktivitetsrum, og man vil udnytte de historiske byvolde. (© ETN-arkitekter og Lolland Kommune)
  • I landsbyen Torup vil Halsnæs Lilleskole omdanne ankomstpladsen til et kombineret aktivitetsområde og landsbytorv, der opfordrer til bevægelse og skaber sammenhæng mellem skolen, landskabet og landsbyen. (© Drøn på skolegården / Halsnæs Lilleskole)
  • Stolpedalsskolen i Aalborg vil udnytte stier, skrænter og højdeforskelle i skovbrynet til at give nye muligheder for aktivitet for skolens drenge og piger og lokalområdets beboere og foreninger. (Foto: © BASCON, BASCON - Stolpedalsskolen)
  • En helt almindelig villavej mellem Vanløse Skole og Hyltebjerg Skole i Vanløse i København skal forvandles til et åbent skolegårdsmiljø, bevægelsesområde og aktivt mødested for lokalområdets beboere og idrætsforeninger. (© Drøn på Skolegården / Vanløse Skole og Hyltebjerg Skole)
  • Skanderup-Hjarup Forbundsskole vil lave et rum for aktiv udeundervisning og bevægelse ved at lave et nyt fleksibelt udendørs-bevægelseslaboratorium i krattet mellem skole, boldbaner og boligområde. (© Drøn på Skolegården / Skanderup-Hjarup Forbundsskole)
  • Nørre-Snede Skoles skolegård skal omdannes til et nyt bevægelseslandskab, der støtter elevernes forskellige behov og motivation og lægger op til leg og bevægelse på tværs af køn, alder og interesser. (© Drøn på Skolegården / Nørre-Snede Skole)
1 / 7

App støtter leg og undervisning i Aalborg

Stolpedalsskolen i Aalborg Kommune er én af de skoler, der ændrer udendørsarealet ved at lave et legeområde, der inspirer til bevægelse og aktivitet både i frikvarterer og i undervisningen.

Et vigtigt element i skolens projekt 'Drøn på Skovbrynet' er brugen af digitale medier. Skolen får udviklet en app, så lærerne kan planlægge et læringsforløb på den nye legeplads.

Det er en slags orienteringsløb, hvor eleverne får en opgave/udfordring på deres smartphone eller iPad, når de nærmer sig en post, forklarer Kaj Søndergaard, viceskoleleder på Stolpedalsskolen:

- Ombygningen giver skolen et spændende legeområde, der inspirer til bevægelse og aktivitet både i frikvarterer og i undervisningen. På den måde vil projektet være med til sikre mere bevægelse i undervisningen.

Stolpedalsskolen regner med at gå i gang med etableringen i december.

Kampagnen Skole+ kigger på bevægelse indenfor

Den nye skolereform lægger op til mere fysisk aktivitet i selve undervisningen. Og der spiller Drøn på Skolegården fint med. Det gør en sideløbende kampagnen også: Skole+.

Skole+ skal vise nye veje til, hvordan man kan indrette skolernes indendørsfaciliteter, så de også lægger op til øget idræt og bevægelse.

Realdania, Lokale og Anlægsfonden og Danmarks Idrætsforbund står bag kampagnen. Og der er frist for at sende forslag ind til kampagnen den 8. september 2014.