Flere mænd end kvinder kommer ud for arbejdsulykker, og ulykkerne er ofte mere alvorlige for mændene end kvinderne. Samtidig kommer flere mænd end kvinder også til skade ved fritidsulykker.
- Det tyder på, at der er en sammenhæng mellem maskulinitet og ulykker. Man tager måske større risiko som mand, fordi man skal være modig og risikovillig ifølge maskulinitetsidealet, siger sociolog Morten Kyed, der er post.doc. på Institut for Sociologi og Socialt Arbejde ved Aalborg Universitet.
Hans forskning viser, at man kan højne sikkerheden på arbejdspladsen ved at skabe en kultur, hvor dét at være modig handler om at tænke sig om, og hvor man er opmærksom på sikkerhed og sårbarhed både fysisk og psykisk.
Feltstudie med flere hundrede timer i ambulance
Morten Kyed har som led i sin forskning tilbragt 575 timer sammen med falckreddere på to falckstationer for at se, hvordan køn og sikkerhed hænger sammen.
Han har lyttet til og kigget med i de ansattes hverdag og har også lavet 20 dybdebordene interviews med reddere og ledere.
Det overraskende for ham er, at alle har kunnet berette om det maskuline miljø med udfordringerne i det fysisk og psykisk krævende arbejde, men samtidig viser hans observationer af reddernes hverdag, at kulturen på falckstationerne er forandret.
- Det spændende ved fortællingen – som jeg selv kalder John Wayne og Tarzan arbejder her ikke længere – er, at sikkerhedskulturen hos Falck tidligere var præget af én form for maskulin praksis, men at man har forstået at rekonfigurere forholdet mellem maskulinitet og sikkerhed, siger Morten Kyed.
Tidligere skulle ting prelle af redderne
Før i tiden handlede det om at være stærk og bære patienter op og ned af trapper - alene, og man skulle rumme en vis emotionel hårdhed, så de ofte meget tragiske ulykker ’prellede af’.
- Det var idealerne, der drev dem i det daglige arbejde. Det betød, at rigtig mange stoppede før tid fx på grund af fysisk nedslidning eller mental udbrændthed, fordi kulturen ikke var til, at man udviste sårbarhed og snakkede om tingene, selvom man havde svært ved at håndtere det, siger Morten Kyed.
I dag er redderne opmærksomme på sikkerhed og sårbarhed og gode til at tale om det.
- Og de gør det stadig ud fra nogle maskuline skabeloner, men det er bare nogle andre i dag, der konvergerer og passer bedre til sikkerhed, siger Morten Kyed.
Udviklingen går fra fysisk stærk til teknisk kyndig
Hans forskning peger blandt andet på, at redderne er blevet bevidste om at have styr på deres tekniske værktøjskasse, så de i enhver situation kan finde det bedst mulige udstyr.
Fx bruger de en oppustelig pude, der kan placeres under patienter, der er faldet, så de kommer op at stå uden, at redderne skal løfte dem op.
Det kan også være mere tekniske hjælpemidler, bæreudstyr osv., der gør det mere sikkert for redderne. På den måde går redderne fra en maskulinitet, som bunder i at være fysisk stærk til en maskulinitetsform om at være teknisk kyndige.
- Det handler om at kunne gennemtænke situationen og kunne bevare roen og lære at skynde sig langsomt, så man ikke stresser ud i noget, der kan gå galt. Det er klassiske rationalitetsprincipper, siger Morten Kyed.
Den svære samtale med kollegaen
Redderne taler også om at have modet til at gå hen til kollegaen og tage den svære samtale, hvis vedkommende har været ude for noget hårdt.
Tidligere forbandt man sådan noget med svaghed og sårbarhed – noget negativt, mens man i dag ved, at det er nødvendigt at bearbejde oplevelserne for at kunne holde til arbejdet i længen.
Samtidig sker det i en moderne form for maskulinitet, når de fx spørger indirekte til oplevelsen: Den der tur i onsdags, hvad var det for noget? forklarer Morten Kyed.
- De omtaler det selv som noget, hvor man har ’modet’ til at tale om svære ting. På den måde bliver maskulinitet dét at have mod til at tage samtalen om følelser og tanker, og det konvergerer meget bedre med sikkerhed, siger Morten Kyed.
Undgå verdensfjerne sikkerhedsregler
Samtidig er der noget exceptionelt ved falckredderne, fordi deres kerneydelse er at hjælpe andre. Og man kan jo netop ikke hjælpe andre, hvis man selv kommer til skade undervejs.
- Den logik giver fuldstændig mening i deres fag, men det kan være svært at overføre til fx bygge- og anlægsbranchen, hvor der er utrolig mange ulykker, og hvor kulturen er præget af en klassisk maskulin kultur. Og hvor akkordarbejde presser arbejdstempoet i vejret.
- Men den vigtigste pointe fra mit studie er, at når man tænker i øget sikkerhed, skal man medtænke, hvilke maskuline idealer der er på arbejdspladsen og forsøge at få lavet en kultur, hvor sikkerhed er en præmis for at være god til sit arbejde, og hvor sikkerhedsreglerne er udformet af folk, der ved, hvordan arbejdet foregår, siger Morten Kyed.
Magasinet Penge i aften regner på hvad en arbejdsulykke koster. Kl. 21.55 på DR1
Ph.d. Cup 2015 – forstå forskningen
Morten Kyed forsvarede sin ph.d. i august 2014 og er i dag ansat i en treårig post.doc.-stilling som sociolog på Institut for Sociologi og Socialt Arbejde ved Aalborg Universitet.
Han er en af de otte finalister i Ph.d. Cup 2015, som DR, Dagbladet Information og Lundbeckfonden arrangerer sammen med de danske universiteter.
I konkurrencen dyster forskerne om at forklare deres forskning på en måde, så de fleste mennesker kan forstå det uden at have særlig viden om emnet på forhånd. Du kan møde alle finalisterne her på DR Viden frem til den 18. april 2015.
Du kan opleve Morten Kyed og de syv andre finalister på DR2 lørdag den 18. april 2015.