Har du din gang i en børnehave, så tjek lige, om der står billedbøger og alfabet-bøger i reolen. Har børnene let adgang til skriveredskaber og papir? Er der sjove plakater med bogstaver og ord? Hvad så med alfabet-klodser, spil eller andet legetøj, som kan gøre børn nysgerrige på ord og bogstaver?
De fysiske materialer kan have en stor betydning for, hvor godt pædagogerne kan udvikle børnenes sprog.
Men pædagogernes snakke og nærvær i samtalen med børnene er alligevel det vigtigste for børns sprogudvikling. Og det halter alvorligt i de danske børnehaver, noget der kan få stor betydning for børn fra især socialt udsatte familier, siger lingvist Justin Markussen-Brown.
Han er én af de fem finalister i Ph.d. Cup 2016, som DR arrangerer sammen med dagbladet Information for at øge fokus på behovet for god forskningsformidling.
Iagttog 506 børnehavepædagogers arbejde
Justin Markussen-Brown har i sin ph.d. undersøgt, hvordan de danske børnehaver lærer børn nye ord og får dem interesseret i bogstaver. Han har også undersøgt, hvordan man kan gøre sprogudviklingen bedre gennem efteruddannelse af børnehavepædagogerne.
Sammen med kolleger fra Institut for Sprog og Kommunikation ved Syddansk Universitet har han besøgt 293 børnehaver og iagttaget 506 børnehavepædagoger, mens de var sammen med og snakkede med små grupper af børn.
- Det er ikke undersøgt før i Danmark, selv om vi i mange år har vidst, at der er en forbindelse mellem børns sprog og deres evne til at lære at læse. Skriftsproget er en slags udvidelse af sproget. Så hvis man mangler sprog, er det naturligvis sværere at lære at læse, forklarer Justin Markussen-Brown.
Kend mange ord og lær lettere at læse
Forskning viser, at mange familier - især socialt udsatte familier - stimulerer deres børns sprog meget mindre end andre familier.
- Børnene hører for lidt sprog derhjemme, og så får de ikke lært meget sprog. Hvorimod børn, der har rigtig meget sprog, tilsvarende er blevet eksponeret for rigtig meget sprog, siger Justin Markussen-Brown.
Derfor er det godt for børn fra udsatte familier at gå i en børnehave, hvor pædagogerne er megaskarpe på det sproglige, for det er ikke nok, at børnene bare bliver udsat for sprog; de skal udsættes for ekstra meget sprog, siger han.
Tilsvarende viser forskning, at børn fra socialt udsatte familier har mindre adgang til materialer derhjemme end andre børn, og derfor er det også vigtigt, at børnehaverne har mange sjove bøger, som børnene kan kigge i.
Sprog er vejen til lighed i samfundet
Sprogstimuleringen handler om at skabe lige muligheder for børn i Danmark.
- Børn fra svage familier skal have kompensation for det sprog, de ikke møder derhjemme, ellers vokser der en kløft mellem de børn, der har velfungerende familieforhold derhjemme, og dem der ikke har, siger Justin Markussen-Brown.
- Og det kan vi ikke have i Danmark, hvor vi vil have lighed. Vi skal have social sikkerhed, så alle får lige muligheder, uanset hvilken familie man kommer fra, siger han.
Eftersom 95 procent af alle fire-årige børn i Danmark går i børnehave, er sprogarbejdet i børnehavernes enormt vigtigt, fordi det er fundamentet for, at børnene senere får lettere ved at lære at læse og får en god skolegang og en uddannelse. Og hvis børnene allerede er bagud fra 0. klasse, er risikoen for at de mistrives enorm.
Både i top og bund på pædagogiske parametre
Forskerne har sammen med Rambøll Mangement, Ohio State University og mange kommuner blandt andet brugt et internationalt anerkendt måleredskab – CLASS Pre-K – til måling af 10 forskellige pædagogiske parametre, der angiver kvaliteten af pædagogernes arbejde.
Pædagogerne er super seje til at ruste børnenes sociale, emotionelle og adfærdsmæssige udvikling. Hovedparten scorer mellem 5-7 på CLASS-skalaen, hvor 7 er topkarakter.
Derimod scorer hovedparten af børnehavepædagogerne 1-3 på CLASS-skalaen indenfor understøttelsen af børns sproglige og kognitive udvikling.
Lang erfaring trækker ned i sprogarbejdet
Forskerne kunne se, at pædagoger med mindst erhvervserfaring, var lidt bedre til sprogudviklingen end pædagoger med mange års erfaring. Og forskerne mener, at det kan skyldes, at der er mere fokus på sprogudvikling i dag end tidligere på pædagoguddannelsen.
Ifølge Justin Markussen-Brown har børnehavepædagogerne dog et enormt behov for efteruddannelse i forhold til at få nye metoder til at arbejde med sprog blandt børnene.
Meget passende har han også undersøgt kvaliteten af efteruddannelsen inden for netop det, for mange børnehaver sender pædagogerne på kurser, uden at der reelt sker en forandring efterfølgende i børnehaven.
Langvarig og intensiv efteruddannelse
- Hvis man skal efteruddanne, skal man gøre det på den rigtige måde. Ofte sender institutioner én pædagog på kursus, og så tror man, at hun spreder det til resten af børnehaven. Men det virker ikke. Så sender man alle på kursus, men det ændrer heller ikke noget, siger Justin Markussen-Brown.
Ifølge hans og kollegernes forskning skal efteruddannelse være langvarig og intensiv, fx med en uddannelsesdag hver uge gennem et år.
På den måde får pædagogen tid til at prøve ting (strategier) af i børnehaven og justere dem, så de passer til børnene i netop den børnehave og de rammer, som børnehaven har.
- Sprog er et af kerneområderne i et menneskes udvikling. Vi har motorikken, vi har det sociale og emotionelle og så sproget. Og vi kan se, at lappeløsninger i forhold til sprogpædagogik ikke virker her, siger Justin Markussen-Brown.
Stor interesse fra kommuner
Justin Markussen-Brown blev færdig med sin ph.d. for et år siden. Han har siden fået cirka 50 henvendelse fra kommuner, ministerier og almindelige borgere, som er interesserede i at høre mere om det her.
- Så der er kæmpe interesse. Det bekræfter for mig, at vi har fat i de rigtige ting, og at vi snakker om et vigtigt og stort emne - sprog.
Men det er et åbent spørgsmål om, hvorvidt forskningen kommer til at gøre en forandring for børnene i børnehaven.
- Vi er ret sikre på vores konklusion om, at der er for lidt sprogudvikling i de danske børnehaver, for vi har undersøgt mange børnehaver. Så det er vigtigt, at folk tager forskningen til sig, og det er virkeligt et spørgsmål om efteruddannelse, siger Justin Markussen-Brown.
Ph.d. kan bruges til meget
Justin Markussen-Brown er i dag ansat på legeplads-firmaet Kompan i Odense i virksomhedens ’play institute’ som konsulent for legepladser og udstyr til børn fra 0-6 år. Han er med til at udvikle deres redskaber, så de er sjove og udvikler børnene motorisk og læringsmæssigt.
- En ph.d. er ikke bare stående viden. Man ved, hvordan man finder viden, så hvis de har et spørgsmål, kan jeg hurtigt finde nogle videnskabelige artikler, som har undersøgt netop de spørgsmål, siger Justin Markussen-Brown.
Derudover skriver han bøger, som han håber, vil blive brugt på pædagoguddannelsen, samt nogle videnskabelige artikler med udgangspunkt i sin ph.d.
Du kan møde Justin Markussen-Brown og de fire andre finalister i Ph.d. Cup lørdag aften klokken 20 på DR2.
Fysisk sprogmiljø i 293 danske børnehaver
- •
89 procent af børnehaverne havde mange bøger, som børnene kunne læse i. Men 78 procent af børnehaverne havde ingen eller kun én alfabetbog til hele børnehaven.
- •
13 børnehaver havde slet ingen bøger til børnene.
- •
85,7 procent af børnehaverne havde ting, børnene kunne tegne og skrive med. Men kun 37,5 procent af børnehaverne havde papir eller andet, som børnene kunne skrive og tegne på.
- •
37,2 procent af børnehaverne havde alfabetklodser.
- •
12,7 procent af børnehaverne havde et bibliotek med bøger til hjemlån, og kun få af dem havde bøger på andre modersmål end dansk.
- •
Kilde: Institut for Sprog og Kommunikation ved Syddansk Universitet