Fem forskere dyster lørdag aften i årets Ph.d. Cup-finale, hvor vinderen er den, der er bedst til at formidle sin forskning. Fælles for de fem finalister er, at de sidste år afsluttede en ph.d.-uddannelse i Danmark.
Men hvad er en ph.d.-uddannelse egentlig?
Ph.d.-uddannelsen er en forskeruddannelse, hvor man i tre år dykker ned i et emne for at finde frem til ny viden. Her kan man forske inden for områder, der spænder bredt fra modgift mod slangebid til elevers trivsel i folkeskolen, som to af årets Ph.d. Cup finalister fx har gjort.
For at starte på en ph.d. kræver det dog, at man har en kandidatuddannelse bag sig eller tilsvarende kvalifikationer.
Som afslutning på uddannelsen samler man resultaterne fra de tre års forskning i en ph.d.-afhandling. Det er den afhandling, som de fem finalister ved Ph.d. Cup skal præsentere for dommerne - og for seerne hjemme i stuerne.
Flere og flere bliver uddannet til at forske
Med en ph.d.-grad på cv’et er man kvalificeret til selv at forske på internationalt niveau. I Danmark gælder det for de mere end 20.000 personer, som siden 1980’erne har gennemført forskeruddannelsen.
De sidste par år har antallet af forskere, der gennemfører ph.d.-uddannelsen, ligget stabilt ifølge tal fra Danmarks Statistik. Kigger man længere tilbage, ser udviklingen dog markant anderledes ud. Fra 2006 til 2015 er antallet af tildelte ph.d.-grader mere end fordoblet fra 922 om året til 2119.
Den store stigning i antallet af tildelte ph.d.-grader skyldes bl.a. en politisk aftale, der blev indgået i 2006. Her besluttede man at investere flere penge i ph.d.-uddannelserne for at styrke forskning i Danmark.
Populært af forske i sundhed og teknologi
Mange ph.d.ere vil gerne gøre os klogere på sundhed eller stå for det næste store medicinske gennembrud. I hvert fald viser tal fra Danmarks Statistik, at der i 2015 var hele 725, der startede på en ph.d. inden for sundhedsvidenskab, mens blot 178 startede på en ph.d. i humaniora. Samtidig bliver der forsket løs efter nye tekniske løsninger på både hverdagens og verdens udfordringer. Hele 570 studerende fra de tekniske uddannelser som fx ingeniør- og maskinmesteruddannelserne gik i gang med en ph.d. i 2015.
Det giver dem en andenplads, mens de naturvidenskabelige uddannelser indtager tredjepladsen med 423 studerende, der startede på en ph.d. i 2015.
Vidste du at:
- •
Næsten lige mange kvinder og mænd starter på en ph.d. i Danmark. I 2015 var det 1186 mænd og 1124 kvinder, som startede på forskeruddannelsen.
- •
- •
Sundhedsvidenskab er mest populært at forske i blandt kvinder, mens flere mænd kaster sig ud i en ph.d. fra de tekniske uddannelser.
- •
- •
I Danmark er 19 ud af 20 ph.d.er i beskæftigelse.
- •
- •
De fleste ph.d.ere i det private erhvervsliv arbejder inden for lægemiddelsindustrien
- •
Det koster mellem 680.000 og 1,1 mio. kroner at uddanne en ph.d.. Alligevel er de en økonomisk gevinst for samfundet ifølge en ny analyse fra Uddannelses- og Forskningsministeriet. Bl.a. fordi de generelt har en høj indkomst og bidrager til innovationen i Danmark.
- •
- •
Samlet set gennemfører 89 procent deres ph.d.-uddannelse i Danmark.
- •
- •
I 2014 var andelen af internationale ph.d.-studerende, der startede på en ph.d. i Danmark 32 procent. Det tal er steget fra 13 procent i 2003. Af de internationale studerende er 41 procent stadig i Danmark fem år efter dimissionen.
Kilder: Ph.d. uddannelseskvalitet og relevans, Uddannelses og forskningsministeriet 2017, Danmarks Statistik 2016.