- Galilei, Newton.. Det her er én af dem.
Sådan lyder en af de allerførste replikker, da dr.dk/viden så dokumentaren "Hawking", om fysikeren med samme navn.
Som en del af CPH DOX's videnskabsprogram, vises filmen om en af de største astrofysikere, der siden ungdommen har været lænket til sin kørestol, og i dag har mistet talen og næsten al muskelkontrol.
Alligevel har han udtænkt nogle af de teorier vi i dag stadig bruger til at forklare Big Bang og universets opståen, ligesom han har viet en stor del af sin tid til at formidle fysikken til almindelige mennesker.
Det klassiske vidunderbarn
Historien om Stephen Hawking minder i de første mange år om historierne om mange andre vidunderbørn. Hans søster fortæller hvordan han elskede at vinde, først i dam og senere i skak. Som barn undersøgte han alt, og stillede spørgsmålstegn ved hvordan ting virker, lige fra legetøjsbilen til stjernehimlen.
I det moderne Oxford-hjem med akademikerforældre, var der reoler op og ned med bøger, og her diskuterede man også abort og seksualitet. Hawking blev opfordret til at læse, stille spørgsmål og tænke store tanker, og da han startede på universitetet, fik han tilnavnet Einstein.
I filmen forklarer Hawking selv, hvordan tiden på universitetet var en leg: i gennemsnit studerede han en time om dagen, mens tiden gik med roklubben, fester og den forlovede Jane.
Fremtiden tegner lyst, men den unge Hawking døjer med svimmelhed, og en dag besvimer han på vej ned af en trappe, og da han vågner ved bunden, kan han ikke huske hvor og hvem han er. Retroperspektivt medgiver han, at han nok skulle have taget faresignalerne lidt mere seriøst.
Dødsdommen og fascinationen af universet
Da Hawking endelig kommer til lægen, bliver han diagnosticeret med sygdommen amyotrofisk lateral sklerose, der er en sjælden nervesygdom der rammer omkring 3 ud af 100.000. Med diagnosen giver lægerne ham blot 2-3 år tilbage at leve i.
At Stephen Hawking lever i dag, 71 år gammel, ville nogle måske kalde et mirakel. Hawking selv ville dog næppe, da hans egen forskning netop gjorde op med det guddommelige indslag. Hele tiden spurgte han sig selv: "havde universet en begyndelse eller ej?".
I løbet af filmen fortæller en række kolleger, tidligere PhD-studerende, ekskonen Jane og Hawking selv om de forskellige resultater. På fin vis bliver de skelsættende opdagelser præsenteret: Hawkings bevis på, at nogle partikler godt kan undslippe sorte huller, og at to sorte huller der støder sammen, samles til et nyt sort hul, med en masse større end de oprindelige tos.
Den genkendelige metalliske "stemme"
Hawking fik efter en infektion indopereret et rør i luftvejene, for at sikre ventilation. Det tog hans tale, og han kommunikerer nu ved at løfte øjenbrynene, sådan at et kamera omsætter bevægelserne til ord på en skærm. Herefter bliver ordene læst op af en metallisk stemme, der lyder som om den blev indtalt i 80'erne, hvilket sikkert ikke er helt galt.
Med stemmen som guide, bliver vi ledt igennem Hawkings liv, hører hvordan han nu dedikerer sin tid til de kommende generationers astrofysikere, og hvordan han besluttede sig for at skrive en populærvidenskabelig bog om astrofysikken - på dansk Hawkings Univers Illustreret, der endte med at sælge 10 millioner eksemplarer verden over.
Med berømmelsen fulgte optrædener i serier som Star Trek og The Simpsons, ligesom komikeren Jim Carrey ovenpå Dum og Dummere-filmen spørger Hawking "Hvor mange Higgs-bosoner der skal til, for at skifte en el-pære?". Som var det en anden Hollywood-skæbne, så medfører berømmelsen også, at ægteskabet med Jane ender i sit eget sorte hul.
Fascinationen af Hawking
Hawking rejser selv spørgsmålet med, om han er blevet kendt på grund af sit handikap eller sine resultater. Spørgsmålet lades usvaret fra Hawking selv, og i virkeligheden gør det ikke noget.
På den ene side står scener, hvor sygeplejersker ruller kørestolen med Hawking frem, hvorefter folk finder deres smart-phones frem og tager billeder. Ville de også gøre det, hvis de mødte Peter Higgs eller Frederick Sanger?
På den anden side står de stærke akademiske resultater, geniet der står ud af sengen på grund af en pludselig erkendelse, samt påstyret når Hawking modsiger alverdens førende fysikere, med den første præsentation af at partikler kan undslippe et sort hul.
I begge tilfælde er historien om Hawking fascinerende, og pludselig giver det mening med den ellers klichéfyldte vending om at leve hver dag som var det den sidste.
Hvorfor nøjes med mindre end det mest fundamentale spørgsmål: hvordan opstod universet?
Hawking spiller fredag, mandag og torsdag.