Europæisk GPS-alternativ er endelig gået i luften

Det civile satellit-navigationssystem Galileo er langt mere nøjagtigt end det amerikanske GPS-system.

18 af i alt 24 satellitter er nu i kredsløb. Det betyder, at Galileo-systemet nu fungerer og kan give utroligt nøjagtig navigation - præcist ned til få centimeter. (© ESA)

Europas eget navigationssystem, Galileo, er nu officielt taget i brug, fortæller det europæiske rumagentur ESA.

Systemet er et europæisk alternativ til det kendte GPS-system, som drives af det amerikanske militær og til det russiske militærs system, kaldet GLONASS.

Galileo har kostet mere end 75 milliarder kroner og har taget 17 år at etablere, men leverer til gengæld en langt bedre præcision end nuværende systemer - med en europæisk uafhængighed indbygget.

Almindelige brugerer kan via Galielo finde positioner med en præcision ned til en meter, mod adskillige meter for GPS og GLONASS. En betalingsudgave er nøjagtig ned til få centimetre.

Præcisionen skyldes blandt andet, at Galileo-satellitterne er udstyret med de mest præcise atomure, som nogensinde er brugt i et rumbaseret navigationssystem.

Men systemet har også flere satellitter end både de russiske og amerikanske systemer.

https://www.youtube.com/watch?v=2fOq45jkEp4

Seks satellitter mangler stadig

Efter fem år med opsendelser er der nu 18 Galileo-satellitter i kredsløb ud af i alt 24 planlagte.

De 14 kan allerede nu levere positioneringsdata, navigation og timing-information til brugere på hele kloden.

De seneste fire satellitter blev opsendt sidste måned, og de indføres i netværket i løbet af foråret.

Ifølge ESA's direktør, Jan Wörner, er systemet nu køreklar.

- For ESA er det her et meget vigtigt øjeblik i programmet. Vi ved, at systemet præsterer fremragende, siger han i en pressemeddelelse.

- Annonceringen af Initial Service er anerkendelsen af, at den tid og de penge, som ESA og Kommissionen har investeret, er blevet en succes, at vores ingeniører og mandskabs indsats har kunnet betale sig, og at den europæiske industri kan være stolte af at have leveret et fantastisk system, siger han.

Ikke længere bare et testsystem

ESA's direktør for Galileo-programmet, Paul Verhoef, medgiver, at der er meget arbejde, der stadig skal gøres, men at projektet nu går ind i en ny fase.

- Bekendtgørelsen i dag markerer overgangen fra et testsystem til et operationelt system. Og vi er en stolt partner i Galileo-programmet, siger han.

De manglende stumper af programmet er blandt andet de resterende seks satellitter, samt en infrastruktur på landjorden, som mangler at blive bygget færdig, testet og godkendt, forklarer han.

Derudover er ESA allerede gået i gang med at planlægge næste generation af Galileo, som engang i fremtiden skal give os europæere et endnu mere detaljeret positioneringsystem.

Tre systemer er i luften

Galileo kan lige nu levere tre servicetyper:

  • Open Service: Et frit tilgængeligt system, der kun kræver den rette chip - i fx smartphones, navigationssystemer og biler. Systemet fungerer sammen med GPS og giver en meget nøjagtig positionering.

  • Public Regulated Service: En krypteret service rettet mod statsautoriserede brugere såsom brandvæsen, politi og beredskab.

  • Search and Rescue Service: Europas bidrag til Cospas-Sarsat, der er et internationalt system til at lokalisere nødsignaler. Vil reducere responstiden til en nødstedt til søs eller i vildmarken fra tre timer til 10 minutter, mens lokationen præciseres fra et sted indenfor 10 km til kun fem km.