Falsksang er nok kendt i langt de fleste familier og det tager en god bid af julestemningen, når Moster Jenny højt, skingert og pivfalskt synger med på "Sikken en voldsom trængsel og alarm".
Synderen for falsksang er ikke selve stemmeapparatet, men sidder i hjernen. Nærmere bestemt de steder i hjernen, der kontrollerer stemmen, forklarede Ian Law, læge på Hvidovre Hospital, til Viden Om i 2002.
Det er ikke hjernens skyld
Det er primært tre områder i hjernen, der er de skyldige; området, der styrer munden og tungen, de områder, der styrer stemmelæberne og så de områder, man bruger, når man lytter efter tonen. Derudover er lillehjernen også en vigtig spiller.
- Lillehjernen er meget aktiv med at koordinere sammenhæng mellem lyd og bevægelse og med at kontrollere, om man har fået den lyd frem, man gerne vil have frem, siger Ian Law.
Der er altså styr på, hvor den falske sang bliver produceret, men hvorfor det går galt, kan lægerne ikke svare på.
I dele af verden synger de ikke falskt
I nogle dele af verden kender befolkningen til gengæld ikke til de forstyrrende sangelementer, forklarer lektor cand. pæd. Linda Vilhelmsen. Hun har fulgt med i forskningen i de falske toner og i fx det sydlige Sahara og sydøstlige Asien har de ikke den slags problemer.
Her er sproget nemlig intonationsbaseret, det hviler altså ikke kun to ord, men også på toner. Et ord, der lige umiddelbart siges på samme måde, ændrer altså betydning alt efter hvor skingert eller dybt, man udtaler det.
De tonedøve findes ikke
Betydningen af ordet afhænger altså af intonationen og befolkningerne i de områder kender derfor ikke til falsksangere, vurderer Linda Vilhelmsen.
Det gør vi til gengæld herhjemme, hvor sproget ikke er intonationsbaseret. Man kan dog godt rette op på skaderne, det tager bare ufattelig lang tid. Så er der falsksangere i familien, må man regne med, de synger lige så falskt igen i år.