Når man får et slag på hovedet, risikerer man at få hjernerystelse. Der kan blandt andet ske en overstrækning af nervecelleledninger i hjernen. Og man kan besvime af det.
Mange får kvalme, hovedpine, bliver svimle og generelt utilpas. Følgerne af de fleste hjernerystelser går over af sig selv inden for tre måneder, og man har ingen mén.
- Men i 10-15 procent af tilfældene får patienterne langvarige, måske kroniske følger, forklarer Susan Svensson, neuropsykolog på Center for Hjerneskade ved Københavns Universitet.
Der er ikke som med en brækket arm
Der er forskel på, hvordan mennesker reagerer på slag/hjernerystelser.
En hjernerystelse er ikke det samme som en brækket arm. Det hit/slag, der giver hjernerystelse til nogle mennesker, gør det ikke hos andre.
- Og der er stadig meget, som lægerne ikke ved om lidelsen, siger Susan Svensson, der er leder af et projekt for mennesker med varige skader efter hjernerystelser.
Kollisionssport med mange slag
Man har dog siden 1920'erne vidst, at boksere kan få en form for demens på grund af de mange slag mod hovedet.
Nu tyder flere forskellige amerikanske forskningsprojekter inden for amerikansk fodbold på, at hvis man får gentagne hjernerystelser, risikerer man at få en hjerneskade.
Amerikansk fodbold er en kollisionssport, hvor spillerne kan blive ramt hårdt på hjelmen.
Ændret personlighed
Inden for den amerikanske fodboldliga, NFL, har der været flere tilfælde, hvor amerikanske fodboldspillere har ændret personlighed, har begået mord, selvmord, har fået depressioner, viser tegn på Alzheimer sygdom, hukommelsessvigt eller har fået ALS, en slags sklerose.
Det har fået forskere til at blandt andet at MR-scanne fodboldspillernes hjerner.
Man har konstateret, at spillerne har 'kronisk traumatisk encefalopati' (CTE) - hjerneskade som følge af hjernerystelse.
Lang vej endnu for forskningen
Forskerne ved endnu ikke nok om hjernerystelsernes betydning for risikoen for at udvikle hjerneskader. Det kan være, at mange små slag er lige så skadelige som få hårde slag.
Men forskerne håber at udvikle metoder, så det er muligt tidligt at måle sig frem til, om spillerne har taget skade.
Det vil kunne betyde, at man meget tidligere kan hjælpe dem med lægebehandling. Og måske også få spillere til at stoppe med sporten.
Ishockeyformand: Tvivlsomt om hjelme hjælper
Jo længere man kommer forskningsmæssigt, jo flere ændringer vil man formentlig også se af regler inden for forskellige sportsgrene og det sikkerhedsudstyr, man bruger.
Formanden for Danmarks Ishockey Union, Henrik Bach Nielsen, er også formand for det internationale ishockeyforbunds medicinske komité.
Han siger, at der bliver forsket meget i hjelme, men at der endnu ikke er nogen forskning, der viser, at hjelmen reelt kan hjælpe.
- Det er ikke dokumenterbart, at bedre hjelme er en stor fordel, siger han til dr.dk/viden.