Få meter er ingenting i astronomisk målestok. Og så alligevel forskellen på liv og død en halv milliard kilometer ude i solsystemet.
Da rumsonden Rosetta i onsdags slap landingsmodulet Philae ned mod kometen 67P/Churyumov-Gerasimenko, virkede den stivfrosne overflade på kometen som en trampolin.
Derfor hoppede Philae og landede ved siden af det planlagte sted - i halvskygge af en lille klippe. Og Philaes genopladelige batterier er gået død, fordi de ikke får nok sollys til solpanelerne.
ESA fortalte i weekenden, at man håber, at Philae vågner til sommer og sender data hjem, når kometen nærmer sig Solen.
Men Philae er op imod ekstrem kulde og varme og risikerer samtidigt at lette fra kometen, siger dansk Rosetta-forsker.
Kulde slår elektronikken ud
Danskeren Stubbe F. Hviid er medlem af Rosetta Science Team og seniorforsker ved det tyske rumfartsagentur. Han har været med til at bygge og planlægge moderskibet Rosetta og landeren Philae.
Han siger til DR Viden, at Philae er bygget til at fungere inden for særlige temperaturer.
Kometen har meget voldsomme årstider med ekstrem kulde og ekstrem varme. Og lige nu er der meget koldt på kometen. Og der er ikke sol nok til at holde batterier og elektronikboksen - svarende til hovedcomputeren - varm nok - i halvskyggen.
- Derfor er det slet ikke sikkert, at Philaes elektronik overhovedet kan lives op igen, når kometen er tæt på Solen i maj, siger Stubbe F. Hviid.
Risiko for overophedning
Samtidig kan varmen fra Solen give to problemer. Om et halvt år sender Solen 10 gange mere energi ned på kometen.
- Så selv om Solen samtidig vil lyse mere og derfor nå Philaes solpaneler, bliver der så varmt, at Philaes instrumenter bliver overophedet og ikke fungerer, siger Stubbe F. Hviid.
Det havde forskerne regnet på i forvejen, og derfor mente man ikke, at Philae ville kunne sende oplysninger hjem om 3-4 måneder, fordi der ville blive for varmt.
Gasser kan få Philae til at lette
Samtidig betyder Solen, at den frosne komet begynder at tø op og blive aktiv, hvor den sender gasser ud.
Afhængigt af hvor aktiv kometen bliver, kan gastrykket blive så højt, at det overstiger den lave tyngdekraft på kometen.
Philae står kun fast på kometen med sine ben med isbor på. Derimod lykkedes det ikke at affyre to harpuner, der skulle have tøjret landingsmodulet fast til overfladen på kometen. Det er ikke så godt, når kometens overflade smelter.
- Derfor kan man risikere, at Philae simpelthen letter og går i kredsløb. Det afhænger af, hvor stor udgasningen er på det sted, hvor Philae er landet, siger Stubbe F. Hviid.
De fleste data er sendt hjem
Man skal med andre ord være utrolig heldig, hvis der kommer liv i Philae igen.
Det lykkedes Philae at sende stort set alle de forventede data hjem til Jorden ved hjælp af moderskibet Rosetta.
Senere på måneden vil forskerne på en konference i USA fortælle nyt om, hvad prøverne fra kometen foreløbigt viser.