VIDENSKABSBILLEDET I øjeblikket er de to amerikanske astronauter Barry "Butch" Wilmore og Terry Virts i færd med i alt 3 rumvandringer udenfor Den Internationale Rumstation, hvor de forbereder ankomsten af fremtidige transportmoduler, som blandt andet skal bringe danske Andreas Mogensen de 430 kilometer op i Rummet. Under den første rumvandring lørdag 21. februar tog Barry Wilmore denne selfie, der med Jorden i baggrunden og kollega Virts' spejlbillede i vissiret, må være noget nær den ultimative selfie. Den anden rumvandring foregår i dag onsdag, mens den sidste finder sted søndag 1. marts. Herunder ses en video fra selve den første rumvandring, der i øvrigt gik helt efter planen.
https://www.youtube.com/watch?v=dXJ27XEOF48