- Fem, fire, tre, to, en, fyr! Og nu letter Discovery med Hubble-teleskopet.
Sådan lød det fra NASA-kontroltårnet den 24. april 1990 - for 15 år siden - da rumfærgen Discovery sendte det dengang ultramoderne teleskop Hubble, der er opkaldt efter den amerikanske astronom Edwin Hubble, ud i verdensrummet fra Cape Canaveral i Florida, USA.
I en højde på 610 kilometer over Jorden var Hubble-teleskopets fornemmeste mission at 'se til verdens ende' for at undersøge teorien om 'Big Bang'.
Dengang udtalte astronomer, at Hubble-teleskopet var det vigtigste, der var sket for dem og deres fag, siden Galileo Galilei for første gang iagttog stjernehimlen igennem et teleskop.
Se opsendelsen af Hubble-teleskopet for 25 år siden og lær mere om teleskopet i videoen i toppen af artiklen.