Alternativ til antibiotika opdaget

Forskere fra Universität Bern i Schweiz har udviklet et helt nyt stof, der kan behandle infektioner uden brug af antibiotika.

Schweiziske forskere har fundet et alternativ til antibiotika. De har udviklet nanopartikler, som stjæler bakteriernes våben. (© Colourbox)

Lige siden opdagelsen af penicillin, har antibiotika været første våben i kampen mod infektionssygdomme. Men den stigende brug af antibiotika har også betydet, at mange bakterier efterhånden er blevet resistente overfor behandlingerne. Udviklingen bekymrer blandt andet WHO.

Men et internationalt forskerteam har nu måske fundet en løsning på problemet. Deres forskning er publiceret i Nature.

Fedtceller lokker bakterierDet nye stof er udviklet af forskerne Eduard Babiychuk og Annette Draeger. De har bygget nanopartikler af fedtstoffer kaldet lipider eller liposomer. Disse liposomer ligner cellemembraner så meget, at det kan narre visse bakterier. De bruger deres giftstoffer på liposomerne, så giften indfanges og neutraliseres.

Uden giftstoffer kan bakterierne ikke forsvare sig selv og bliver nemt slået ihjel af immunforsvaret.

Bakterier mister deres våben

Liposomer bruges normalt til at levere medicin til specifikke steder i kroppen. De schweiziske forskere har giver fedtcellerne nye egenskaber.

- Vi har gjort liposomerne til en uimodståelig lokkemad for bakteriernes gifte. De lokkes til liposomerne, og når de sidder fast, kan bakterierne let udslettes af immunforsvarets celler, siger Eduard Babiychuk til Phys.org.

Holder forskningen stik, kan de nye nanopartikler være et stærkt våben mod bakterielle infektioner. Ifølge forskerne kan bakterierne også have sværere ved at tilpasse sig det nye stofs virkning - og dermed udvikle en ny form for resistens.