Onsdag blev sundhedsforskeren Bente Klarlund, ansat på Københavns Universitet og Rigshospitalet, fundet videnskabelig uredelig af Udvalgene vedr. Videnskabelig Uredelighed (UVVU).
Bente Klarlund har blandt andet samarbejdet med den skandaleramte hjerteforsker Penkowa.
Sådan en sag vil Aarhus Universitet gøre alt for at undgå. Derfor går universitetet forrest og indfører som det første danske universitet i løbet af 2014 en strategi, der skal bekæmpe svindel og forhindre videnskabelig uredelighed.
Ødelæggende for hele miljøet- Problemet er, at en uredelighedssag kan være utrolig belastende og ødelæggende for hele universitetsmiljøet i Danmark, siger dekan Allan Flyvbjerg til DR.
Da han blev dekan for det sundhedsvidenskabelige fakultet, Health, ved Aarhus Universitet for cirka tre år siden, var han klar over, at man skulle gøre noget.
På Aarhus Universitet er der 2-3 sager om året, hvor der er mistanke om uredelighed. Det er typisk studerende, der lave specialeopgaver, og kommer til ulovligt at kopiere noget fra internettet.
- Selv om det er relativt få sager, så skal man gøre en indsats for at forhindre sagerne, og det er en ledelsesmæssig opgave, siger han til DR.
Whistleblower-funktion
Aarhus Universitets strategi er tobenet: Det skal være lettere hurtigt internt at få undersøgt en sag. Og alle på universitetet skal arbejde efter et etisk kodeks.
Hvis man får en mistanke om, at der foregår et eller andet uredeligt i miljøet, så skal det være legalt at række fingeren op - altså en whistleblower-funktion.
- Hvis der bliver rejst mistanke, skal universitetet hurtigt, transparent og professionelt finde ud af, om der er noget om sagen. Så man hurtigt kan få frikendt eller sendt personen videre til UVVU, siger Allan Flyvbjerg.
Etisk kodex for alle
Det andet ben handler om en forebyggede indsats, hvor man opdrager ansatte og studerende til at følge et etisk kodeks, og det er måske det vigtigste, mener Flyvbjerg.
- Det handler om at have tillid til sine medarbejdere og studerende. Hvis en person bare vil snyde, så kan vi ikke forhindre det. Det handler om at give de studerende det ind med modermælken, at der på Aarhus Universitet er et etisk kodeks, siger Allan Flyvbjerg.
- Man kopierer ikke, man snyder ikke, selv om miljøet er meget kompetitiv. Jeg tror, at det er vejen frem, og vi kan, og vi vil ikke kontrollere over 40.000 studerende og 12.000 ansatte, siger han.
Følger eksperters anbefalinger
Den tobenede strategi følger de anbefalinger, som Aarhus Universitet fik i foråret af seks af verdens mest anerkendte eksperter inden for bekæmpelse af videnskabelig uredelighed. Eksperterne deltog i en konference om emnet i Aarhus.
Rundt i verden kontrollerer universiteter de ansatte og studerende ved fx at scanne tekster, så man kan se, om passager er kopieret fra andre tekster.
Men eksperterne mener, at det er bedre med en transparent proces, hvor det er tilladt at rejse mistanke, og hvor man kombinerer det med en forebyggende indsats.
- Vi har fulgt deres anbefalinger til punkt og prikke. Og der er bevis for, at det er den bedste måde at gøre det på, siger Allan Flyvbjerg.
Åbner det for en ladeport af angivelser?
Universitetsmiljøer er kendt for brødnid og misundelse og stor konkurrence, men Allan Flyvbjerg frygter ikke, at en whistleblower-funktion åbner for en ladeport af angivelser.
- Universitetsverdenen er mere kendt for, at man er bange for at rejse poten, fordi man så måske ikke kommer på det næste og det næste karrieretrin, siger han.
- Så jeg mener, at det er en rigtig god ting, vi har fat i her, siger Allan Flyvbjerg.