Da corona i foråret 2020 lukkede Danmark ned, var der mange, som benyttede nedlukningen til at spænde løbeskoene, træde i vandrestøvlerne eller sætte sig op på en nyindkøbt mountainbike.
Det var helt sikkert med til at sikre både mental- og fysisk sundhed, men det betød også langt flere mennesker i den danske natur.
Anderledes forholdt det sig i en række lande verden over, som oplevede langt hårdere coronanedlukninger end herhjemme. Nogle steder måtte folk kun gå ud på bestemte tidspunkter hver dag, mens man andre steder kun måtte færdes tæt på ens eget hjem.
Dét betød færre mennesker i naturen i disse lande, og det havde en målbar effekt på dyrelivet, viser et nyt globalt forskningsprojekt med dansk deltagelse.
- Med forskningen her får vi virkelig sat en tyk streg under, at det rent faktisk betyder meget for dyrene, at de skal tage hensyn til vores tilstedeværelse i dagligdagen, fortæller Peter Sunde, professor på Institut for Ecoscience ved Aarhus Universitet.
Han står bag det danske bidrag til den verdensomspændende undersøgelse, som inkluderer data fra dyr i mere end 20 lande.
- Her har vi virkelig en god dokumentation, som er bundsolid, siger han.
Dyrene bevægede sig længere
Undersøgelsen inkluderede i alt 2.300 individuelle pattedyr fordelt på 43 arter. Arterne var alt lige fra giraffer i Afrika til grizzlybjørne i Nordamerika.
Det danske bidrag bestod af fire krondyr på Oustrup Hede lidt nord for Herning.
- De danske dyr indgik som en vigtig dråbe i et stort datahav, siger Peter Sunde.
Samtlige dyr i forskningsprojektet var nogle, som allerede inden pandemien havde fået påsat gps-trackere, der kunne kortlægge deres færden. Ved at sammenligne dyrenes bevægelser fra før coronanedlukningerne med bevægelserne under, kunne forskerne se en tydelig forskel.
I landene med hårde coronanedlukninger kunne man se, at dyrene begyndte at bevæge sig over større afstande, forklarer den danske professor.
- I de områder, hvor der er stor tæthed af mennesker, så man, at dyrene kom tættere på vejene, end de ellers ville gøre, fordi der var færre biler på grund af nedlukningerne.
Nedlukningen betød altså, at dyrene lige pludselig kunne udnytte nogle arealer, som de tidligere holdt sig væk fra det meste af tiden, forklarer Peter Sunde.
- Dyrene havde pludselig en frihed til at foretage nogle bevægelser i landskabet, som de ikke havde haft tidligere.
Men faktisk viste undersøgelserne overraskende nok også, at dyrene bevægede sig mindre, hvis man udelukkende så på bevægelserne fra time til time – og ikke de længste bevægelser.
- Hvorfor de gjorde det, ved vi ikke med sikkerhed, men det er sandsynligt, at de er blevet mindre forstyrret af menneskelig aktivitet og derfor ikke har haft brug for at flytte sig så meget, siger Peter Sunde.
'Pludselig var der mennesker over det hele'
I lande som Danmark, hvor coronanedlukningerne var blødere, valfartede mennesker ud i naturen.
Tal fra Naturstyrelsen viser, at dobbelt så mange mennesker brugte de statslige naturområder i den tidlige sommer 2020 sammenlignet med tiden før nedlukningerne.
Og den meget aktivitet havde præcis den modsatte effekt på dyrene herhjemme, siger Peter Sund.
- Hvis vi husker, hvordan det var i Danmark, så giver det jo supergod mening. Jeg bor selv i et naturområde, og der var jo pludselig bare mennesker over det hele.
I sådan nogle situationer vil dyrene gå i skjul og begrænse deres bevægelser, forklarer han.
Resultaterne i det nye forskningsprojekt ikke overraskende, men bidrager til den stigende grad af dokumenatation for, at menneskelig aktivitet i naturen presser dyrene, siger Peter Sunde.
Han mener, at vi kan bruge det nye forskningsprojektet til at blive bedre til at planlægge vores aktivitet i naturen i fremtiden.
- Resultaterne maner til noget eftertænksomhed. Det viser, at vores tilstedeværelse i naturen faktisk har nogle konsekvenser for forstyrrelsesfølsomme dyr.
Forstyrrelsesfølsomme dyr er ofte netop større pattedyr, som dem, der indgik i forskningsprojektet.
I dag inddrager vi flere og flere dele af den danske natur til udendørs aktiviteter såsom mountainbikespor og shelter-pladser. Det er godt for os mennesker, men ikke nødvendigvis godt for dyrene.
- Vi skal selvfølgelig også være i naturen. Men vi har jo efterhånden shelterpladser allevegne i vores statsskove – og det er jo glimrende. Men shelterpladserne er i princippet alle sammen zoner, hvor omkring der er forstyrrelser for nogle dyr.
- Det hele er med til at lægge pres på dyrene, medmindre de tilpasser sig. Og det betyder, at de kan være nødt til at ændre adfærd, siger Peter Sunde.