Aldrig før i menneskehedens historie har vi udryddet klodens dyre- og plantearter så hurtigt, som vi gør nu.
Op mod én million arter er truet af udryddelse. Mange af dem risikerer at være forsvundet inden for få årtier, og vi gør alt, alt for lidt for at redde dem - og dermed også os selv.
Sådan lyder hovedbudskabet i en 1.800 siders lang rapport fra FN-organisationen Ipbes, som er sat i verden for at dokumentere, hvordan det står til med den globale biodiversitet.
Rapporten er netop udkommet.
- Rapporten maler et ret sort billede: 75 procent af alle økosystemer på land er blevet nedbrudt af menneskelig aktivitet. 20 procent af hjemmehørende individer i de største landbaserede økosystemer er tabt. Og sådan fortsætter listen, siger Carsten Rahbek, der er professor på Center for Makroøkologi, Evolution og Klima på Københavns Universitet og en del af Ipbes' danske kontor.
På trods af det dystre budskab ser Carsten Rahbek dog Ipbes' rapport i et positivt perspektiv:
- Mere end 130 lande er tiltrådt Ipbes. Det betyder, at verdenssamfundet bakker op om det faktuelle grundlag for biodiversitetens tilstand. Nu kan vi så begynde at diskutere på politisk niveau, hvad vi gør ved det, siger han.
Nødvendigt med forandringer - også i Danmark
Ipbes understreger da også i rapporten, at accelererende nedgang i antallet af arter på verdensplan kan vendes. Hvis vi handler nu.
For selvom det går fremad med indsatserne for at få beskyttet og bevaret verdens natur, går det for langsomt med at få vendt biodiversitetskrisen.
- Først var der en international målsætning om at stoppe biodiversitetsnedgangen i 2010. Det nåede vi ikke. Så blev det 2020. Det når vi så heller ikke. Den her rapport gør det meget klart, at der er behov for mere grundlæggende forandringer for at stoppe krisen, siger Carsten Rahbek.
Det handler blandt andet om forandringer i vores handelsmønstre.
- Vi kan godt sidde i Danmark og sige: Hvor er det trist, at de ikke passer på deres regnskov i Brasilien. Men sandheden er, at en stor del af regnskoven ryddes, så arealet kan bruges til at dyrke foder til kødproduktion i den vestlige verden. For eksempel i Danmark, hvor vi har en stor import af sojaprotein fra regnskoven, siger Carsten Rahbek.
Det handler også om, at vi skal blive bedre til at passe på vores vilde, urørte natur.
- Selvom mange områder i Danmark i dag er beskyttet under EU’s Natura 2000-lovgivning, bliver de stadig udnyttet til forskellige ting, siger Carsten Rahbek.
Kun omkring to procent af Danmarks natur er i dag urørt. Men vi har brug for mere urørt natur for at skabe bedre vilkår for biodiversiteten. Og så bør vi også se på landbruget.
- For eksempel i Danmark, hvor 60 procent af jorden er opdyrket, selvom det egentlig ikke altid kan betale sig. Man gør det kun på grund af EU's landbrugsstøtte, siger Carsten Rahbek.
Han mener, at man i stedet bør fokusere på at dyrke landbrug de steder, hvor det kan betale sig.
Landbrug og overudnyttelse er de største syndere
Den primære årsag til, at den globale biodiversitet er under alvorligt pres, er, ifølge Ipbes, ændringer i arealanvendelse. Både på land og til vands.
I dag er mere end en tredjedel af klodens landareal inddraget til landbrug.
Derefter følger overudnyttelse af naturen som for eksempel overfiskeri, rydning af skov og overdreven jagt.
Så kommer klimaforandringer, forurening og invasive arter.
- Det altafgørende for biodiversiteten - uanset hvor i verden, vi befinder os - er, at naturen får meget mere plads til at udfolde sig, siger Carsten Rahbek.
I dag er der en international målsætning om, at mindst 17 procent af landområder i 2020 skal være beskyttede naturområder.
- Men mange forskere mener slet ikke, det er nok. De siger, at det tal skal helt op på 30-50 procent, siger Carsten Rahbek.
Truer vores egen eksistens
Hvornår er noget natur?
Ifølge Carsten Rahbek har nogle af os, der bor i Danmark, helt glemt, hvordan natur ser ud.
- Vi tror, at bare fordi det er grønt, er det natur, siger han.
Men en skov, der udnyttes til produktion, er ikke natur. Det er nærmest ørkener for biodiversitet, forklarer han.
Derfor håber han, at Ipbes' rapport er med til at få åbnet øjnene hos almindelige mennesker og hos politikere for, hvor afgørende biodiversitet er. Også for egen overlevelse.
Den nuværende biodiversitetskrise er nemlig ikke bare en trussel mod naturen. Den truer milliarder af menneskers eksistensgrundlag.
Ifølge rapporten er mindst to milliarder mennesker afhængige af træ fra naturen for at dække deres behov for energi til for eksempel opvarmning.
Omkring fire milliarder er afhængig af den medicin, naturen leverer. For eksempel indeholder 70 procent af al den medicin, der bruges til kræftbehandling, produkter fra naturen eller syntetiske produkter, som er inspireret af naturen.
Og 75 procent af alle verdens afgrøder skal bruge insekter eller andre dyr for at blive bestøvet.
- Heldigvis har verdenssamfundet med Ipbes-rapporten sagt: Vi tror på biodiversitetskrisen. Nu skal vi diskutere, hvad vi gør. Og hvis man får lavet de rigtige beslutninger, vil det også komme til at gå i den rigtige retning, siger Carsten Rahbek.