Det kan være en fordel at være natteravn i det nye år. Du kan nemlig være heldig at opleve spændende syn på himlen, hvis du går udenfor og kigger op.
I løbet af 2022 er der mulighed for at se fænomener som stjerneskudsregn og en delvis solformørkelse, hvis vi er heldige at få klart vejr.
Vi har spurgt astrofysiker på Planetarium i København Cecilie Sand Nørholm, der guider dig til seks af årets største fænomener på himlen.
Stort stjerneskudsshow er på trapperne
Vi skal ikke langt hen i januar, før årets første meteorsværm, kaldet Kvadrantiderne, er til at finde på nattehimlen.
Natten mellem den 3. og 4. januar har du mulighed for at se omkring 110 stjerneskud i timen, hvis du bevæger dig udenfor omkring midnat.
- I år er det en fordel, at meteorsværmen er lige omkring nymåne, så Månen ikke lyser himlen op. Her har du en ekstra en god chance for at se stjerneskuddene, siger Cecilie Sand Nørholm.
Desuden er fordelen ved Kvadrantiderne i modsætningen til meteorsværmen Perseiderne, som du kan se i august, at det er ekstra mørkt i vintermånederne.
- For at få det bedste syn på Kvandrantiderne, skal du kigge i den nordlige retning. Man kan bruge Karlsvognen som et pejlemærke, siger Cecilie Sand Nørholm.
Større chance for nordlys i Danmark
Nordlys ved Polarcirklen kan virke magisk, når de klare farver dækker den mørke nattehimmel.
Og vi har mulighed for at se lidt af det i Danmark.
Frem mod 2025 forventer forskerne, at der kommer mere solaktivitet, hvor Solen slynger flere elektrisk ladede partikler ud i rummet. Når partiklerne rammer Jordens atmosfære og magnetfelt, opstår nordlyset.
Du har bedste chancer for at spotte det grønne skær omkring jævndøgn, der falder den 20. marts og 23. september i år. Det sker, fordi Jorden og Solen vender optimalt i forhold til hinanden.
- I Danmark er det meget sjældent at se nordlys på hele himlen. Her vil du typisk i stedet kunne se det lavt på himlen mod nord, siger Cecilie Sand Nørholm.
Hun anbefaler Sjællands Odde, områder ved Skagen og Vesterhavet og Møn som gode steder at se nordlys.
- Der skal man være et rigtigt mørkt sted, og du skal væbne dig med tålmodighed, da man ikke præcist kan forudsige, hvornår lyset vil vise sig.
Planetparade fra morgenstunden
I begyndelsen af juni kan du se flere planeter på en række mod øst i de tidlige morgentimer.
Her kan du både spotte Venus, Mars, Jupiter og Saturn på himlen.
- Planeterne ser ud til at lyse ret kraftigt. Venus er det klareste objekt på himlen udover Månen, siger Cecilie Sand Nørholm.
Det er ikke en selvfølge af se vores naboer i solsystemet sammen med stjernerne. Det afhænger meget af, hvordan de andre planeter står i forhold til Solen.
Derfor varierer det også fra år til år, hvilke planeter vi kan se fra Jorden.
Du kan skelne planeterne fra almindelige stjerner ved at se på lyset fra dem.
- Fordi planterne er meget tættere på Jorden end stjernerne, blinker de ikke på samme måde som stjernerne. Det gør de ikke, fordi de er tættere på, og der er mere lys, der når hen til os, siger hun.
En bid af Solen i frokostpausen
Den 25. oktober kommer der en delvis solformørkelse omkring frokost. Her vil Månen skygge for en del af Solen.
- Den maksimale formørkelse sker elleve minutter over 12. Det er en delvis formørkelse, hvor det ikke er hele Solen, der bliver dækket. Det vil være omkring 43 procent i Vestjylland til omkring 48 procent på Bornholm, siger Cecilie Sand Nørholm, der selv ser frem til den særlige begivenhed.
Hun peger på, at det er ikke særligt ofte, at vi kan se så meget af Solen blive formørket fra Danmark.
- Jeg skal i hvert fald selv ud at kigge. Men man skal huske formørkelsesbriller, da man kan få øjenskader ved at kigge direkte op på Solen, siger hun.
Blodmåne i Grønland
Den 8. november kan især Grønland og Færøerne se frem til en ganske særlig begivenhed.
Her vil Jorden dække en stor del af Månen, afhængigt af hvor du befinder dig.
Særligt i det centrale Grønland kan man se det, som man kalder for blodmåne, fordi Jorden skygger hele Månens skive og farver den mørkerød.
- Den røde farve kommer, fordi den smule sollys, der når frem, rejser igennem Jordens atmosfære først, hvor kun det røde lys kommer hele vejen igennem. Det er samme mekanisme, der gør, at en solnedgang ser rød ud, siger Cecilie Sand Nørholm.
Fra det centrale Grønland og op kan du se den totale måneformørkelse tidligt om morgenen omkring klokken otte.
Også i Danmark kan vi opleve, hvordan Jorden skygger for Månen.
Den 16. maj er der en delvis måneformørkelse set fra Danmark, hvor det ser ud som om, at Jordens skygge tager en bid af Månen.
- Der skal man være lidt tidlig oppe, fordi det sker omkring klokken 4.30 om morgenen, hvor man skal kigge mod sydvest.
Komet kommer muligvis på besøg
Måske kan du komme til at se et ekstra flot himmelfænomen i slutningen af april og omkring juni måned.
I 2022 kommer der muligvis en komet ind i Jordens bane om Solen, som kan ses fra Danmark.
Hvis kometen, der har navnet C/2021 O3, kommer tæt nok på Jorden, vil det blive rigtigt flot på nattehimlen.
- Det er ret sjældent, og det er rigtig flot at se på, hvis vi kommer til at se kometen med det blotte øje. Hvis den kommer tæt nok på, vil noget af kometen fordampe, så der laves en hale, som reflekterer Solens lys, så man kan se den, siger Cecilie Sand Nørholm.
Om vi kommer til at spotte kometen på himlen, er dog for tidligt at sige.
Halens refleksion i sollyset afhænger af, hvor stor kometen er, og hvad den er lavet af.
Hvad er forskellen på et stjerneskud og en komet?
- •
Et stjerneskud (også kaldet en meteor) opstår, når et objekt, for eksempel sten eller støvkorn, rammer Jordens atmosfære og brænder op.
- •
Objektet bliver bremset af luften i atmosfæren, og det skaber nogle gnidningskræfter, der varmer luften omkring objektet op. Det får luften til at lyse, mens stenen fordamper.
- •
En komet består af en kerne af is blandet med grus. Når kometen når tættere på Solen, vil Solens varme fordampe noget af isen, som danner en hale fra kometen, der reflekterer sollyset og giver kometen en hvid og blålig farve, som man kan se på himlen.